Nyhedsbrev

Få nyheder om COROs aktiviteter direkte i din indbakke - så kan du løbende følge med i, hvordan vi på nye måder skaber nye muligheder.

Ny formand for Roskildes Innovationslaboratorium

20. maj 2021

Ny formand for Roskildes innovationslaboratorium

Innovationslaboratoriet CORO, Co-lab Roskilde har fået en ny bestyrelsesformand i Fabrikschef Esben Terstrup fra Chr. Hansen. Kundedirektør Morten Schou Andersen fra De Forenede Dampvaskerier A/S takker af efter tre gode år, hvor han har stået i spidsen for udviklingen af CORO, Co-lab Roskilde, som Sjællands centrum for innovation.

Ny formand skal styrke innovationen
Esben Terstrup, CORO, Co-lab Roskildes nye formand, takker for tiltroen og fortæller: ”Styrken ligger i den visionære medlemskreds, hvor vi sammen, på tværs af brancher, skal skabe nye løsninger til gavn for samfundet.”

Esben Terstrup, som har været en del af bestyrelsen siden 2017, indtræder som formand efter et år, hvor CORO, Co-lab Roskildes position som det regionale knudepunkt for innovation er styrket yderligere. CORO, Co-lab Roskilde er sat i verden på initiativ af Roskilde Kommune for at skabe vækst og udvikling i Roskilde og omegn ved at hjælpe virksomheder, videninstitutioner og offentlige organisationer med at samarbejde. I 2020 har CORO hjulpet flere end 200 iværksættere med bl.a. at skaffe finansiering, finde nye samarbejdspartnere og sikre kortere vej til markedet ved at involvere potentielle kunder i udviklingen.

”Når medlemmernes gode idéer kombineres med de kræfter, som er i COROs mangfoldige medlemskreds, så giver det nogle fantastiske muligheder, som man aldrig ville have hver for sig,” siger Roskildes Borgmester Tomas Breddam og fortsætter: ”Nu ser jeg frem til et tæt samarbejde med Esben Terstrup, så vi med CORO, Co-lab Roskilde som platform og drivkræft fortsætter og styrker udviklingen af vækst og velfærd i Roskilde.”

Nye kræfter i bestyrelsen skaber nye muligheder

Hanne Britz, divisionsdirektør hos De Forenede Dampvaskerier, indtræder i bestyrelsen, hvortil hun fortæller: ”Jeg tror på, at forandring og udvikling bedst sker i samspil med andre. Derfor er jeg glad for at blive valgt ind i bestyrelsen og takker for muligheden.”

Jens Lautrup Nørgaard, udviklingschef hos Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, fortsætter som næstformand. Vil du se hvem der er en del af bestyrelsen? Så læs her.

”De nye kræfter i bestyrelsen skaber nye muligheder, som vil komme innovationen i Roskildes erhvervsliv til gavn. Jeg glæder mig til, at vi sammen gør en forskel, for sammen står vi stærkere,” afslutter COROs direktør Karolina E. Osipowska.