CO-to-market er godt i gang
Nu skal løsningerne fra innovationsforløbet COCONF23 udvikles. I løbet af januar mødtes udfordringsgivere og innovatører, og der er lagt planer for videre forløb for, hvordan de gode idéer kan udvikles og testes.
For blot at nævne et par eksempler, glæder elever fra HTX og virksomheden Harrit Sørensen sig til i samarbejde med BKF-Klima/DAIKIN, Bosch, Rockwool A/S, Vølund varmeteknik og Vaillant at teste støjdæmpende elementer, der kan bidrage til reducering af støj fra varmepumper.
Også hos Boligselskabet Sjælland er der udvikling af prototyper i pipeline, hvor både virksomheden Strømfordel og studerende på DTU skal udvikle prototyper på algoritmer og devices, der kan hjælpe med at sikre en fair, mere gennemsigtig og korrekt elafregning for beboere i boligafdelingerne.
Følg med i den spændende udvikling af løsningsforslagene på vores hjemmeside, hvor vi løbende formidler de gode historier.