FeedbackBox

FeedbackBox er en webapplikation, der revolutionerer måden, hvorpå feedback gives og modtages på uddannelsesinstitutionerne. FeedbackBox kan inkorporeres i eksisterende læringsplatforme og skaber nye målbare datapunkter for uddannelsessektoren.

Løsningen


FeedbackBox er en webapplikation hvor feedback gives og modtages på uddannelsesinstitutioner, med mulighed for inkorporering i eksisterende læringsplatforme, som skaber nye målbare datapunkter og perspektiver ift. learning analytics og business intelligence i uddannelsessektoren. Resultatet af projektet er en webapplikation, hvor feedback gives igennem en videofuktion eller skriftligt, hvilket åbner op for nye muligheder af feedback. Webapplikationen er klar til at blive skaleret til alle videninstitutioner nationalt og internationalt, hvor de involverede virksomheder bl.a. ser et stort potentiale i forhold til det tyske marked, som de nu indtræder på. ​

Hvornår

Januar 2020 – december 2021

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent

Hvem

Kopernikus
Pathfindr
Roskilde Universitet
Professionshøjskolen Absalon
KEA

Udfordringen

Undersøgelser fra uddannelses- og forskningsministeriet viser, at feedback er det enkeltelement, som studerende er mindst tilfredse med, på trods af at det er en afgørende ingrediens i en succesfuld læring. Digitalisering og feedback er derfor et udviklingsmål i ministeriets udviklingskontrakter som tæller op imod 100.000 studerende. Projektet resulterer i digitalt feedback, og samtidig er det ambitionen at producere og formidle data, der gør en positiv forskel for den enkeltes læring og dermed sikrer højere kvalitet på uddannelserne. På baggrund af tests og forskningsresultaterne fra innovationssamarbejdet er værktøjet blevet redesignet og er nu på markedet som et plugin, der bruges af både danske og tyske systemudbydere.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

I’impACT

Projektet skaber et nyt koncept, der hjælper de involverede med at skabe produkter, services og forretningsmodeller, hvor social og økologisk impact er i fokus.

Løsningen


I’impACT er et generisk koncept for et kompetence- og læringsmiljø på videninsitutioner, i private virksomheder og offentlige organisationer. Konceptet understøtter social og miljømæssig innovation, socialt entreprenørskab og kompetencedannelse blandt studerende, iværksættere, myndigheder og etablerede virksomheder som fx socialøkonomiske virksomheder. Projekter har fokus på at skabe et økosystem for impact iværksættere og en platform for samarbejde og værdiskabelse til glæde for samfundet. I’impACT skaber et netværk af aktiviteter, der hjælper de involverede med at skabe produkter, services og forretningsmodeller, hvor social og økologisk impact er i fokus.

Hvornår

April 2020 – juli 2021

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent

Hvem

Konsulenthuset for Socialøkonomi
Bragt & Galmez
Roskilde Universitet

Udfordringen

At arbejde og skabe social og økologisk impact kræver særlig viden og kompetencer. For eksempel har man brug for at vide, hvordan man kan arbejde med tre bundlinjer (økonomisk, socialt og økologisk), og hvordan man organiserer sine samarbejder på tværs af sektorer eller, hvordan man bygger en organisation med demokratisk ledelse. Formålet er at skabe en særlig ramme for læring og udvikling, som tilbyder en særlig tilgang til entreprenørskab – nemlig den med fokus på impact.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Digitaliseret Fødevaremarked

Digitaliseret Fødevaremarked sætter fokus på at hjælpe små fødevareproducenter med at nå ud til forbrugerne. Gennem raahandel.dk optimeres vejen fra marked til kunder.

Løsningen


Digitaliseret Fødevaremarked er digitale salgsredskaber, som skal hjælpe små fødevareproducenter med at nå ud til forbrugerne. Projektet optimer fødevareproducenternes vej til markedet gennem en UX-baseret handelsform med høj fleksibilitet og individualitet, der tilbyder forhandling og dialog med potentielle kunder. Projektet blev afsluttet succesfuldt, og samarbejdet fandt bl.a. frem til en række fokuspunkter for konkrete løsningsforslag, som fremadrettet bidrager til en forbedring af de digitale handelsveje for Råhandel samt de små og mellemstore fødevareproducenter.

Hvornår

Marts 2020 – juni 2021

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent

Hvem

Råhandel
Kattinge Kraut
Økolyst
Pods of Beans
Zealand – Sjællands Erhvervsakademi

Udfordringen

Små håndværksbaserede og lokale fødevarer er i høj kurs hos forbrugerne, men de mange små fødevareproducenter har svært ved at nå markedet og forbrugerne. Det betyder bl.a., at produkterne ikke bliver afsat og at der dermed opstår madspild, samtidig med at det har økonomiske konsekvenser for de fødevareproducenter, som ikke kan afsætte deres produkter.

Med de digitale salgsredskaber åbnes der for et nyt marked for fødevareproducenterne, som gør det nemmere at synliggøre de lokale produkter, som de tilbyder.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Digitalisering i bygge- og anlægsbranchen

Projektet sørger for at arbejdsgange bliver effektiviseret, spildtid bliver minimeret og at risikoen for fejl reduceres i byggebranchen. Der gives yderligere en række anbefalinger til, hvordan branchen kan overkomme udfordringer med implementering af ny teknologi.

Løsningen


Digitalisering i bygge- og anlægsbranchen udviklede efteruddannelsestiltag, som kan effektivisere arbejdsgange, minimere spildtid og mindske risikoen for fejl i byggeprocesser. Projektet bygger på en undersøgelse, som giver indblik i, hvilke teknologier branchen allerede har taget i anvendelse og hvilke, de forventer, vinder indpas de kommende år. Læs mere om undersøgelsen her.

Projektet fokuserede på at formulere en række anbefalinger til, hvordan virksomhederne i branchen kan overvinde de udfordringer, som de oplever i forhold til implementering af ny teknologi. Efteruddannelsestiltag spillede en vigtig rolle i forhold til succesfuld implementering. Efteruddannelsesprogrammer blev udviklet gennem projektet og udbudt af bl.a. Roskilde Tekniske Skole.

Hvornår

Maj 2018 – juli 2019

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

Byggeriets Uddannelser
Roskilde Tekniske Skole
Videnscenter for håndværk
– bæredygtighed
klimarenovering og byggeri
HANSENBERG
Learnmark Horsens.

Udfordringen

Der er behov for at arbejdsgange bliver effektiviseret, spildtid bliver minimeret og at risikoen for fejl reduceres i bygge- og anlægsbranchen. Branchen oplever samtidig problemer med at implementere ny teknologi. Udfordringerne bliver gennem projektet afhjulpet ved hjælp af bl.a. efteruddannelsestiltag.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Tangkultur

Projektet udvikler og modner en ny lokal værdikæde og et netværk, der arbejder sammen omkring den lokale tang i Guldborgsund. Det primære fokus er at skabe et lokalt marked for bæredygtigt produceret tang.

Løsningen


Tangkultur har udviklet og modnet en ny lokal værdikæde omkring den lokale tang i Guldborgsund. Det primære fokus er at skabe et lokalt marked for bæredygtigt produceret tang med blik på produktionens regionale udviklingsperspektiv. Konceptet handler om at etablere et lokalt netværk baseret på høst, forarbejdning og afsætning af natur-tang og tang-kartofler – en værdikæde der virker ud fra regenerative principper for økologiske, sociale og økonomiske forhold. Som led i værdikædens etablering har projektet demonstreret nye tangprodukter og kartofler dyrket i tang, der blev testet og videreudviklet som del af Madens Folkemøde i 2021.

Flere steder i Danmark er der etableret små-produktioner, og ud for Guldborgsund er der allerede registreret gode, gunstige økologiske forhold for tangdyrkning og sankning af vild tang. Der er gunstige markedsmæssige forhold for bæredygtige fødevarer, som er et marked i eksplosiv vækst og en global supertrend

Hvornår

December 2020 – januar 2022

Kontaktperson

Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent

Hvem

Postholderens Sted
Hotel Saxkjøbing
Roskilde Universitet
Guldborgsund Kommune
Madens Folkemøde
The Little Apple Sakskøbing F.M.B.A.

Udfordringen

Tang og ålegræs er et CO2-venligt madalternativ, som gror ivrigt i danske farvande med stor diversitet og kan også binde kulstof og dermed udligne lokale udledninger. Det er desuden rigt på umami-smag, som vi f.eks. kender fra kød, og kan have stor oplevelsesmæssig kvalitet som andre sanke- og høstture.

I ældre tider i Norden var tang, tangaske og tangsalt en integreret del af vores madkultur – især ved kysterne og de indre farvande. Tang, som betyder ‘planter i vandet’, har en række oplagte miljø- og sundhedsmæssige fordele, og derfor bør man arbejde intenst for en udbredelse af såvel dyrkning, sankning, og forarbejdning, som del af en integration i hjemmekøkkenet og madkulturen.

Foto credit: Emmy Laura Perez Fjalland

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Mennesker og materialer

Hvordan kan vi gøre ”ude og øde” til ”inde og velbesøgt” gennem konstruktion af forskellige installationer, som kan skabe mere liv og aktivitet på Musicon i Roskilde?

Løsningen


Mennesker og materialer søger svar på, hvad der sker, når vi lægger ROCKWOOL, planter, sten, træ, vand, lyskilder osv. ud på tomme byggegrunde på Musicon og lader studerende – og alle andre der måtte have lyst – lege med materialerne på en eksperimenterende måde. Det skal give input til forretningsudvikling for de virksomheder, der stiller materialer til rådighed og skabe installationer, der kan anvendes midlertidigt og skabe liv i byrummet. Til at igangsætte konstruktion, demonstration og test mv. blev der formuleret nogle mere eller mindre abstrakte udfordringer og åbne opgaver, som man kan arbejde på til et større arrangement.

Fra januar-september 2017 blev der planlagt og gennemført et event som resulterede i et par installationer i form af nogle opholdsområder og en bar med klatrevæg som kunne opleves på Musicon i efteråret 2017. Ca. 80 deltagere fra Tjørnegårdsskolen, Roskilde Tekniske Skole og Zealand samledes og i blandede grupper udviklede de først idéer til anderledes konstruktioner ved at indtage forskellige perspektiver – eksempelvis deres forældres, en hunds og en astronauts. Dernæst udarbejdede de konkrete modeller af konstruktionerne, inden de mest interessante blev udvalgt og bygget i større skala ved at anvende nogle af ROCKWOOLs produkter samt andre materialer.

Hvornår

Januar 2017 – september 2017

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

Musicon
Orange Makerspace
ROCKWOOL
Roskilde Tekniske Skole
Zealand – Sjællands erhvervsakademi

Udfordringen

Hvordan kan vi gøre “ude og øde” til “inde og velbesøgt” gennem konstruktionen af forskellige installationer lavet af bl.a. Rockwool? Denne udfordring tog projektet op ved at involvere skoleelever og studerende i design- og innovationsprocessen. ROCKWOOL fik på samme tid input til forretningsudvikling i forbindelse med nytænkning af brugen af deres materialer.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Cirkulær Cykeløkonomi

Projektet har udviklet en cirkulær forretningsmodel med vision om at revolutionere genbrug af cykler i Danmark. Cirkulær Cykeløkonomi sætter standarden for en ny og innovativ cirkulær cykeløkonomi.

Løsningen


Cirkulær Cykeløkonomi udvikler en cirkulær forretningsmodel med vision om at revolutionere genbrug af cykler i Danmark. Projektet sætter standarden for en ny og innovativ cirkulær cykeløkonomi gennem genbrug af cykler som løfter den grønne, sociale og økonomiske bundlinje. Aflagte cykler genbruges og undgå at blive smeltet om eller deponeret. Cyklerne genbruges gennem reparation af cyklerne. Et socialøkonomisk cykelværksted for udsatte borgere istandsætter cyklerne med genbrugte cykeldele genneme t forløb på værkstedet, som understøtter borgernes kontinuerlige kompetenceudvikling. På den måde får vi aflagte cykler tilbage på landevejene og skaber nye arbejdsmuligheder for udsatte borgere – uden at gå på kompromis med kvaliteten af reparationerne.

Hvornår

Maj 2020 – december 2021

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

The BikeBuddies
KeepGoing ApS
ARGO
Zealand – Sjællands Erhvervsakademi

Udfordringen

På verdensplan kasseres mere end 15 millioner cykler om året og i Danmark alene er kasseres der 300.000 cykler årligt. Cyklerne smides i søer, efterlades i buske eller indleveres til genbrugspladserne, hvor de gensælges eller omsmeltes. Mange af disse cykler kan fortsat bruges efter en kærlig hånd, så de kan indgå i økonomien igen – uden at vi skal ud at købe en spritny cykel. Med den nye forretningsmodel for Cirkulær Cykeløkonomi får kasserede cykler nyt liv, udsatte borgere opkvalificeres og borgere får glæde af velfungerende cykler.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Akvaponisk Produktion

I projektet arbejdes der med et økosystem, hvor planter dyrkes i vand fremfor i jord. Systemet skåner miljøer samt sikrer, at grøntsager og krydderurter vokser hurtigere end ved traditionelle dyrkningsmetoder.

Løsningen


Akvaponisk produktion er et produktivt økosystem, hvor planter dyrkes i næringsrigt vand. I systemet giver fisk liv og næring til planter gennem økologiske principper, som både skåner den miljømæssige produktion, samt sikrer at grøntsager og krydderurter vokser effektivt og hurtigere end under traditionelle dyrkningsmetoder i jord. Fem akvaponiske systemer opsættes tre forskellige steder i landet, og tilsammen danner de grundlag for at eksperimentere med dyrkelse af grøntsager og krydderurter i et cirkulært madproduktionssystem. Derudover er der fokus på at teste vandet i tankene, recirkulation og den bæredygtige landbrugsteknologi.

Et mål igennem innovationssamarbejdet er at danne grundstenene for en ny socialøkonomisk virksomhed, hvor folk med og uden handicap kan tage del i en lokal produktion af råvarer de steder, hvor akvaponiske systemer opsættes.

Hvornår

Januar 2022 – december 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

Østagergård
Akvaponisk Have
Egmont Højskolen
DTU

Udfordringen

Danmark importerer et stort antal grøntsager og krydderurter og samtidig er der et nationalt fokus på at bevæge sig mod mere bæredygtige landbrugsmetoder. Landbrugssektoren forbruger på nuværende tidspunkt en tredjedel af Europas vandforbrug. Igennem innovationssamarbejdet sikres en bæredygtig produktion i overensstemmelse med FN’s Verdensmål som påpeger at der inden 2030 skal sikres bæredygtige landbrugspraksisser som øger produktiviteten og produktionen, og styrker tilpasningen til klimaforandringer. I akvaponiske systemer produceres grøntsager og krydderurter nemlig op til 30-50% hurtigere end ved konventionel dyrkning i jord, og samtidig genbruges 95% af vandet i systemerne.

En hel anden national udfordring ses i forhold til unge med fysiske og psykiske handicaps, som mangler muligheder for værdiskabende beskæftigelse, bo-steder og bo-fællesskaber. Innovationssamarbejdet fokuserer på socialøkonomiske foretagender, hvor de akvaponiske systemer skal kunne betjenes af unge og voksne med og uden handicap. Dette vil blive testet ved opsættelsen og driften af akvaponiske systemer hos henholdsvis Østagergård og Egmont højskolen som bl.a. huser elever med fysiske og psykiske udfordringer.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Hvedeklid

Projektet fokuserer på at anvende hvedeklid i nye fødevarer. Hvedeklid har mange ernæringsmæssige egenskaber, men er stort set uudnyttet til menneskelig føde. I stedet anvendes størstedelen af produktet i dag til animalsk foder.

Løsningen


Hvedeklid er et samarbejde som fokuserer på at teste samt udvikle prototyper til nye fødevareprodukter, hvor hvedeklid indgår som ingrediens. Der er forskellige innovationsgrader for produktet – både en nytænkning af anvendelsen i bageblandinger og i forhold til anvendelse i helt andre produktkategorier som fx i morgenmadsprodukter, smoothies, pasta og diverse produkter til mellemmåltider. Der bliver i innovationssamarbejdets periode testet en helt ny forprocessering for hvedeklid gennem fermentering, udblødning, kogning, finformaling mm. Ambitionen er at skabe nye hvedeklidprodukter, som i fremtiden kan findes på hylderne i de danske supermarkeder. Ved at anvende produktet som human ernæring øges både bæredygtigheden af melproduktionen og bidrager til at kunne øge danskernes indtag af kostfibre.

Hvornår

Januar 2022 – december 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

Mejnerts Mølle
JunkFood
LOCAL BY ME
Louma
Professionshøjskolen Absalon
Kantinen Nilpeter
Suhrs Højskole

Udfordringen

I gennemsnit indtager danskerne 22 gram kostfibre dagligt, på trods af at de officielle anbefalinger for indtag af kostfibre er 25-35 gram kostfibre om dagen. Som en afledt råvare producerer Mejnerts Mølle årligt 200 tons økologisk hvedeklid, som i dag anvendes til animalsk foder. I løbet af innovationssamarbejdet arbejdes med at udnytte hvedeklids ernæringsmæssige potentiale og samtidig sikre at det anvendes til menneskelig føde. Dermed sikres bæredygtigheden af en ansvarlig produktion, hvor anvendelsen af hvedeklid opgraderes fra non-food til food.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering