Innovationsdistrikt Sjælland
Anordning til udtagning i vandmiljø
I projektet arbejdes der med en udvikling af prøveudtagere til opsporing af forskellige miljøfremmede stoffer i kloaksystemet og spildevandsystemet.
Løsningen
Projektpartnerne med Aqua Dipper i front har udviklet en løsning til at opspore kilderne til miljøfremmede stoffer i kloaksystemet. Løsningen er afprøvet flere gange i kloakoplande til et renseanlæg og kilderne til udledning af tungmetaller i kloaksystemet er blevet kortlagt. Der er kortlagt en metode til over en længere periode at opsamle prøver direkte fra spildevandet, der indeholder mange partikler, papir mv., til analysering for miljøfremmede stoffer i kloakker. Metoden er afprøvet både i praksis og i laboratorie.
Testplatformen der arbejdes på er en version af prøveopsamleren, der kan opsamle og tilbageholde en del af spildevandet over en længere tidsperiode. Det betyder, at der bliver opsamlet materiale, hvoraf der kan udtages prøver, der efterfølgende kan analyseres på et laboratorium for prøveudtagning.
Samtidig er det vanskeligt at opsætte prøvetagningsudstyr i spildevandskloak. For at foretage nedgang i en brønd skal der mindst være 3 mand med fuldt udstyr. Aqua Dipper har udviklet en metode så prøveudtageren kan monteres fra terræn, så nedgang i kloakken ikke er nødvendig.
Aqua Dippers prøveudtager vil forbedre opsporing af forurenede stoffer i spildevandet, og en fjernelse af disse vil medvirke til udledningen af renere vand fra renseanlæg og overløbsbygværker. Opsporing af miljøfremmede stoffer der ledes til kloaksystemet og en fjernelse af disse, vil forbedre slamkvaliteten, mindske risikoen for langsigtet forurening af landbrugsområder, recipienter og områder der bruges til vandindvinding.
Hvornår
november 2022 – december 2022
Corolabs rolle
Facilitator
Kontaktperson
Martin Thuesen
Udviklingschef
Hvem
Aqua Dipper
Hertech
Soltech
Zealand Sjælland Fablab
Udfordringen
Tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer udledes via kloakkerne til recipienter. Følgerne heraf er at slam opsamles i renseanlæggene og bliver forurenet, og at de stoffer der udledes fra renseanlæggene samt ved overløb fra kloakkerne, forurener vandløb, søer, fjorde og havet omkring os.
En stor del af slammet fra renseanlæggene udspredes i dag på landbrugsjord. Hvis der er et for højt indhold af tungmetaller i slammet kan det ikke komme på landbrugsjorden, men ender i stedet for med forbrænding eller deponi, med store omkostninger til følge.
Også renseanlægget har udledningskrav for miljøfremmede stoffer, hvor miljøfremmede stoffer kan være et stort problem, hvis slammet ønskes genbrugt som jordforbedringsmiddel ved udspredning på landbrugsjord. Kloaksystemerne består af et langt forgrenet netværk af ledninger og brønde, og det er ofte særdeles vanskeligt at finde kilderne.
Igennem innovationssamarbejdet arbejdes i overensstemmelse med FN’s Verdensmål som bidrager til rent vand og sanitet, hvor vandkvaliteten inden 2030 skal forbedres igennem reducering af forurening, afskaffelse af affaldsdumping og minimering af udslag af farlige materialer og kemikalier.
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test
- Videreudvikling
- Implementering
Automatisk Fugeudfræsning
En ‘modulær’ visionsteknologi, hvor den teknologiske nøgle ligger i opbygningen af et fundament i vision software/algoritmen. Visionsteknologien skal i sammenspil med en modulær robotplatform opbygges således, at robotplatformen let kan omstille til nye applikationer og anvendelser, hvor vision indgår som en del af løsningen. I dette projekt tages der udgangspunkt i detektering af murstenfuger.
Løsning
Projektet har udviklet en state-of-the-art visionsstyring til en modulær robotplatform, som sætter nye teknologiske standarder og udvider både teknologiske og kommercielle anvendelsesspektre af robotteknologi indenfor byggeindustrien. Projektets partnere ønsker med visionsstyring at implementere den nyeste visionsteknologi og dermed udvikle styring ’on the fly’, som tager højde for virkeligheden og robottens omgivelser. Dette er banebrydende og udvider potentialet for teknologien signifikant.
Hvem
Robot at Work
Technico
DTU
Udfordringen
En af de største faktorer til byggebranchens begrænsede vækst er mangel på udførende arbejdskraft og med et stort automatiseringspotentiale er behovet for visionsteknologi kombineret med robotplatform enormt. Derudover er byggebranchen og håndværksbranchen nedslidende for de involverede medarbejdere, og med denne robotplatform og visionsteknologi vil medarbejderne skulle udføre mindre nedslidende arbejdsopgaver i form af styring af robotten og sikring af visionsteknologien.
Projektstatus
Projektet har kørt fra september 2019 og er afsluttet i september 2020.
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test
- Videreudvikling
- Implementering
Gasløsning til træningsbrug i forsvaret
Projektet udvikler en udskiftelig våbendel, som vil hjælpe forsvaret på vej i deres grønne omstilling. Produktet vil være et alternativ til at bruge løs ammunition i messinghylstre, så soldaterne fremadrettet kan træne med en bæredygtig og mere miljøvenlig løsning baseret på biogas.
Løsningen
En prototype til forsvarets soldater, som udelukkende kan anvendes til træning. Prototypen er en udskiftelig våbendel, som vil hjælpe forsvaret på vej i deres grønne omstilling. I stedet for at bruge løs ammunition i messinghylstre, skal soldaterne fremadrettet træne med en bæredygtig og mere miljøvenlig løsning baseret på biogas.
Hvornår
August 2022 – december 2022
Corolabs rolle
Facilitator
Kontaktperson
Martin Thuesen
Udviklingschef
Hvem
Cph InnoTech ApS
Technico
DTU
Udfordringen
Projektet springer ud af et ønske om at omstille forsvaret til en grønnere profil i relation til alle deres aktiviteter. Når man ser på udledningen af messing baseret på forbruget af løs ammunition i dag, udleder det danske forsvar alene op til 34 tons messing i de militære øvelsesområder årligt. Det vil projektets prototype eliminere fuldstændigt, da en gasbaseret udgave ikke vil efterlade noget aftryk i naturen. Derudover tilbyder produktet en løsning som vil betyde, at forsvaret vil have adgang til et næsten uudtømmeligt lager af ”træningsammunition” i form af gas, og dermed kan opnå en bedre udnyttelse af tiden til træning for soldaterne.
Formålet med projektet er at tilvejebringe soldater indenfor NATO-landene bedre træningsvilkår under fredstid. Enhederne oplever stramme ammunitionsbudgetter, hvilket bevirker, at de kun kan blive normeret med 50% af den ammunition, som uddannelsesplanerne ellers foreskriver de skal normeres med.
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test
- Videreudvikling
- Implementering
FeedbackBox
FeedbackBox er en webapplikation, der revolutionerer måden, hvorpå feedback gives og modtages på uddannelsesinstitutionerne. FeedbackBox kan inkorporeres i eksisterende læringsplatforme og skaber nye målbare datapunkter for uddannelsessektoren.
Løsningen
FeedbackBox er en webapplikation hvor feedback gives og modtages på uddannelsesinstitutioner, med mulighed for inkorporering i eksisterende læringsplatforme, som skaber nye målbare datapunkter og perspektiver ift. learning analytics og business intelligence i uddannelsessektoren. Resultatet af projektet er en webapplikation, hvor feedback gives igennem en videofuktion eller skriftligt, hvilket åbner op for nye muligheder af feedback. Webapplikationen er klar til at blive skaleret til alle videninstitutioner nationalt og internationalt, hvor de involverede virksomheder bl.a. ser et stort potentiale i forhold til det tyske marked, som de nu indtræder på.
Hvornår
Januar 2020 – december 2021
Corolabs rolle
Facilitator
Kontaktperson
Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent
Hvem
Kopernikus
Pathfindr
Roskilde Universitet
Professionshøjskolen Absalon
KEA
Udfordringen
Undersøgelser fra uddannelses- og forskningsministeriet viser, at feedback er det enkeltelement, som studerende er mindst tilfredse med, på trods af at det er en afgørende ingrediens i en succesfuld læring. Digitalisering og feedback er derfor et udviklingsmål i ministeriets udviklingskontrakter som tæller op imod 100.000 studerende. Projektet resulterer i digitalt feedback, og samtidig er det ambitionen at producere og formidle data, der gør en positiv forskel for den enkeltes læring og dermed sikrer højere kvalitet på uddannelserne. På baggrund af tests og forskningsresultaterne fra innovationssamarbejdet er værktøjet blevet redesignet og er nu på markedet som et plugin, der bruges af både danske og tyske systemudbydere.
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test
- Videreudvikling
- Implementering
I’impACT
Projektet skaber et nyt koncept, der hjælper de involverede med at skabe produkter, services og forretningsmodeller, hvor social og økologisk impact er i fokus.
Løsningen
I’impACT er et generisk koncept for et kompetence- og læringsmiljø på videninsitutioner, i private virksomheder og offentlige organisationer. Konceptet understøtter social og miljømæssig innovation, socialt entreprenørskab og kompetencedannelse blandt studerende, iværksættere, myndigheder og etablerede virksomheder som fx socialøkonomiske virksomheder. Projekter har fokus på at skabe et økosystem for impact iværksættere og en platform for samarbejde og værdiskabelse til glæde for samfundet. I’impACT skaber et netværk af aktiviteter, der hjælper de involverede med at skabe produkter, services og forretningsmodeller, hvor social og økologisk impact er i fokus.
Hvornår
April 2020 – juli 2021
Corolabs rolle
Facilitator
Kontaktperson
Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent
Hvem
Konsulenthuset for Socialøkonomi
Bragt & Galmez
Roskilde Universitet
Udfordringen
At arbejde og skabe social og økologisk impact kræver særlig viden og kompetencer. For eksempel har man brug for at vide, hvordan man kan arbejde med tre bundlinjer (økonomisk, socialt og økologisk), og hvordan man organiserer sine samarbejder på tværs af sektorer eller, hvordan man bygger en organisation med demokratisk ledelse. Formålet er at skabe en særlig ramme for læring og udvikling, som tilbyder en særlig tilgang til entreprenørskab – nemlig den med fokus på impact.
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test
- Videreudvikling
- Implementering
Digitaliseret Fødevaremarked
Digitaliseret Fødevaremarked sætter fokus på at hjælpe små fødevareproducenter med at nå ud til forbrugerne. Gennem raahandel.dk optimeres vejen fra marked til kunder.
Løsningen
Digitaliseret Fødevaremarked er digitale salgsredskaber, som skal hjælpe små fødevareproducenter med at nå ud til forbrugerne. Projektet optimer fødevareproducenternes vej til markedet gennem en UX-baseret handelsform med høj fleksibilitet og individualitet, der tilbyder forhandling og dialog med potentielle kunder. Projektet blev afsluttet succesfuldt, og samarbejdet fandt bl.a. frem til en række fokuspunkter for konkrete løsningsforslag, som fremadrettet bidrager til en forbedring af de digitale handelsveje for Råhandel samt de små og mellemstore fødevareproducenter.
Hvornår
Marts 2020 – juni 2021
Corolabs rolle
Facilitator
Kontaktperson
Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent
Hvem
Råhandel
Kattinge Kraut
Økolyst
Pods of Beans
Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
Udfordringen
Små håndværksbaserede og lokale fødevarer er i høj kurs hos forbrugerne, men de mange små fødevareproducenter har svært ved at nå markedet og forbrugerne. Det betyder bl.a., at produkterne ikke bliver afsat og at der dermed opstår madspild, samtidig med at det har økonomiske konsekvenser for de fødevareproducenter, som ikke kan afsætte deres produkter.
Med de digitale salgsredskaber åbnes der for et nyt marked for fødevareproducenterne, som gør det nemmere at synliggøre de lokale produkter, som de tilbyder.
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test
- Videreudvikling
- Implementering
Tangkultur
Projektet udvikler og modner en ny lokal værdikæde og et netværk, der arbejder sammen omkring den lokale tang i Guldborgsund. Det primære fokus er at skabe et lokalt marked for bæredygtigt produceret tang.
Løsningen
Tangkultur har udviklet og modnet en ny lokal værdikæde omkring den lokale tang i Guldborgsund. Det primære fokus er at skabe et lokalt marked for bæredygtigt produceret tang med blik på produktionens regionale udviklingsperspektiv. Konceptet handler om at etablere et lokalt netværk baseret på høst, forarbejdning og afsætning af natur-tang og tang-kartofler – en værdikæde der virker ud fra regenerative principper for økologiske, sociale og økonomiske forhold. Som led i værdikædens etablering har projektet demonstreret nye tangprodukter og kartofler dyrket i tang, der blev testet og videreudviklet som del af Madens Folkemøde i 2021.
Flere steder i Danmark er der etableret små-produktioner, og ud for Guldborgsund er der allerede registreret gode, gunstige økologiske forhold for tangdyrkning og sankning af vild tang. Der er gunstige markedsmæssige forhold for bæredygtige fødevarer, som er et marked i eksplosiv vækst og en global supertrend
Hvem
Postholderens Sted
Hotel Saxkjøbing
Roskilde Universitet
Guldborgsund Kommune
Madens Folkemøde
The Little Apple Sakskøbing F.M.B.A.
Udfordringen
Tang og ålegræs er et CO2-venligt madalternativ, som gror ivrigt i danske farvande med stor diversitet og kan også binde kulstof og dermed udligne lokale udledninger. Det er desuden rigt på umami-smag, som vi f.eks. kender fra kød, og kan have stor oplevelsesmæssig kvalitet som andre sanke- og høstture.
I ældre tider i Norden var tang, tangaske og tangsalt en integreret del af vores madkultur – især ved kysterne og de indre farvande. Tang, som betyder ‘planter i vandet’, har en række oplagte miljø- og sundhedsmæssige fordele, og derfor bør man arbejde intenst for en udbredelse af såvel dyrkning, sankning, og forarbejdning, som del af en integration i hjemmekøkkenet og madkulturen.
Foto credit: Emmy Laura Perez Fjalland
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test
- Videreudvikling
- Implementering
Cirkulær Cykeløkonomi
Projektet har udviklet en cirkulær forretningsmodel med vision om at revolutionere genbrug af cykler i Danmark. Cirkulær Cykeløkonomi sætter standarden for en ny og innovativ cirkulær cykeløkonomi.
Løsningen
Cirkulær Cykeløkonomi udvikler en cirkulær forretningsmodel med vision om at revolutionere genbrug af cykler i Danmark. Projektet sætter standarden for en ny og innovativ cirkulær cykeløkonomi gennem genbrug af cykler som løfter den grønne, sociale og økonomiske bundlinje. Aflagte cykler genbruges og undgå at blive smeltet om eller deponeret. Cyklerne genbruges gennem reparation af cyklerne. Et socialøkonomisk cykelværksted for udsatte borgere istandsætter cyklerne med genbrugte cykeldele genneme t forløb på værkstedet, som understøtter borgernes kontinuerlige kompetenceudvikling. På den måde får vi aflagte cykler tilbage på landevejene og skaber nye arbejdsmuligheder for udsatte borgere – uden at gå på kompromis med kvaliteten af reparationerne.
Hvornår
Maj 2020 – december 2021
Corolabs rolle
Facilitator
Kontaktperson
Martin Thuesen
Udviklingschef
Hvem
The BikeBuddies
KeepGoing ApS
ARGO
Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
Udfordringen
På verdensplan kasseres mere end 15 millioner cykler om året og i Danmark alene er kasseres der 300.000 cykler årligt. Cyklerne smides i søer, efterlades i buske eller indleveres til genbrugspladserne, hvor de gensælges eller omsmeltes. Mange af disse cykler kan fortsat bruges efter en kærlig hånd, så de kan indgå i økonomien igen – uden at vi skal ud at købe en spritny cykel. Med den nye forretningsmodel for Cirkulær Cykeløkonomi får kasserede cykler nyt liv, udsatte borgere opkvalificeres og borgere får glæde af velfungerende cykler.
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test
- Videreudvikling
- Implementering
Akvaponisk Produktion
I projektet arbejdes der med et økosystem, hvor planter dyrkes i vand fremfor i jord. Systemet skåner miljøer samt sikrer, at grøntsager og krydderurter vokser hurtigere end ved traditionelle dyrkningsmetoder.
Løsningen
Akvaponisk produktion er et produktivt økosystem, hvor planter dyrkes i næringsrigt vand. I systemet giver fisk liv og næring til planter gennem økologiske principper, som både skåner den miljømæssige produktion, samt sikrer at grøntsager og krydderurter vokser effektivt og hurtigere end under traditionelle dyrkningsmetoder i jord. Fem akvaponiske systemer opsættes tre forskellige steder i landet, og tilsammen danner de grundlag for at eksperimentere med dyrkelse af grøntsager og krydderurter i et cirkulært madproduktionssystem. Derudover er der fokus på at teste vandet i tankene, recirkulation og den bæredygtige landbrugsteknologi.
Et mål igennem innovationssamarbejdet er at danne grundstenene for en ny socialøkonomisk virksomhed, hvor folk med og uden handicap kan tage del i en lokal produktion af råvarer de steder, hvor akvaponiske systemer opsættes.
Hvornår
Januar 2022 – december 2022
Corolabs rolle
Facilitator
Kontaktperson
Martin Thuesen
Udviklingschef
Hvem
Østagergård
Akvaponisk Have
Egmont Højskolen
DTU
Udfordringen
Danmark importerer et stort antal grøntsager og krydderurter og samtidig er der et nationalt fokus på at bevæge sig mod mere bæredygtige landbrugsmetoder. Landbrugssektoren forbruger på nuværende tidspunkt en tredjedel af Europas vandforbrug. Igennem innovationssamarbejdet sikres en bæredygtig produktion i overensstemmelse med FN’s Verdensmål som påpeger at der inden 2030 skal sikres bæredygtige landbrugspraksisser som øger produktiviteten og produktionen, og styrker tilpasningen til klimaforandringer. I akvaponiske systemer produceres grøntsager og krydderurter nemlig op til 30-50% hurtigere end ved konventionel dyrkning i jord, og samtidig genbruges 95% af vandet i systemerne.
En hel anden national udfordring ses i forhold til unge med fysiske og psykiske handicaps, som mangler muligheder for værdiskabende beskæftigelse, bo-steder og bo-fællesskaber. Innovationssamarbejdet fokuserer på socialøkonomiske foretagender, hvor de akvaponiske systemer skal kunne betjenes af unge og voksne med og uden handicap. Dette vil blive testet ved opsættelsen og driften af akvaponiske systemer hos henholdsvis Østagergård og Egmont højskolen som bl.a. huser elever med fysiske og psykiske udfordringer.
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test
- Videreudvikling
- Implementering
