Hvedeklid

Projektet fokuserer på at anvende hvedeklid i nye fødevarer. Hvedeklid har mange ernæringsmæssige egenskaber, men er stort set uudnyttet til menneskelig føde. I stedet anvendes størstedelen af produktet i dag til animalsk foder.

Løsningen


Hvedeklid er et samarbejde som fokuserer på at teste samt udvikle prototyper til nye fødevareprodukter, hvor hvedeklid indgår som ingrediens. Der er forskellige innovationsgrader for produktet – både en nytænkning af anvendelsen i bageblandinger og i forhold til anvendelse i helt andre produktkategorier som fx i morgenmadsprodukter, smoothies, pasta og diverse produkter til mellemmåltider. Der bliver i innovationssamarbejdets periode testet en helt ny forprocessering for hvedeklid gennem fermentering, udblødning, kogning, finformaling mm. Ambitionen er at skabe nye hvedeklidprodukter, som i fremtiden kan findes på hylderne i de danske supermarkeder. Ved at anvende produktet som human ernæring øges både bæredygtigheden af melproduktionen og bidrager til at kunne øge danskernes indtag af kostfibre.

Hvornår

Januar 2022 – december 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

Mejnerts Mølle
JunkFood
LOCAL BY ME
Louma
Professionshøjskolen Absalon
Kantinen Nilpeter
Suhrs Højskole

Udfordringen

I gennemsnit indtager danskerne 22 gram kostfibre dagligt, på trods af at de officielle anbefalinger for indtag af kostfibre er 25-35 gram kostfibre om dagen. Som en afledt råvare producerer Mejnerts Mølle årligt 200 tons økologisk hvedeklid, som i dag anvendes til animalsk foder. I løbet af innovationssamarbejdet arbejdes med at udnytte hvedeklids ernæringsmæssige potentiale og samtidig sikre at det anvendes til menneskelig føde. Dermed sikres bæredygtigheden af en ansvarlig produktion, hvor anvendelsen af hvedeklid opgraderes fra non-food til food.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Grøn brint til fremtiden

Metoden, der anvendes i Grøn brint til fremtiden, reducerer omkostningerne til grønne brændstoffer med ca. 20 %. Der skabes samtidig håndgribelige løsninger til omstillingen fra fossile til bæredygtige brændstoffer.

Løsningen


Grøn brint til fremtiden udvikler og forbedrer DynElectros patenterede AC:DC-teknologi på Solid Oxid Elektrolyse Celler gennem længerevarende forsøg til at bekræfte og dokumentere teknologiens effekt i omstillingen til et CO2-neutralt samfund. DynElectros patenterede power2x-metode omdanner vand via elektrolyse til brint med høj effektivitet.  Metoden har i et tidligere, kortere testforløb vist at kunne reducere omkostningerne til grønne brændstoffer med ca. 20% samt forlænge levetiden på kerneteknologien (Solid oxidelektrolysecellerne) med op til 4-5X.

Hvornår

December 2021 – december 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

DynElectro
N-control
Noreco Oil Denmark
DTU

Udfordringen

Verdenen har et stigende energibehov, og derfor skal vi lykkes med omstillingen fra fossile til bæredygtige brændstoffer. Power2x muliggør en større CO2-nedsættelse gennem omsætning af sol- og vindkraft til værdifulde, rene og grønne drivmidler. Det gøres bl.a. ved at udnytte genanvendelig strøm til at omdanne vand til grøn brint og ilt. DynElectros power2x-metode adskiller sig fra lignende, da den er simpel, forlænger SOE-anlæggets levetid og muliggør mere effektiv elektrolyse ved højere temperaturer.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Integrative Lighting Sensor

Integrative Lightning sensor er en kompakt, unik og økonomisk tilgængelig lyssensor, som nemt kan integreres i brugerens hverdag. Lyssensoren tager udgangspunkt i en ny standard indenfor teknologisk måling af lys og belysning.

Løsningen


En kompakt, unik og økonomisk tilgængelig lyssensor, som nemt kan integreres i brugerens hverdag og med udgangspunkt i en ny standard indenfor teknologisk måling af lys og belysning. Ved at integrere målinger over tid, er det muligt at udarbejde en specifik anbefaling omkring lysbrug til den enkelte bruger. Dette bidrager til en optimering af døgnrytme og søvn hos brugeren, som vil give et bedre helbred og mere velvære hos den enkelte. Sensoren skal underbygge principperne indenfor Integrative Lighting og CIE S026:2018.

Hvornår

Januar 2022 – december 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

Ocutune
Holscher Design
DTU Fotonik

Udfordringen

Mennesker opholder sig i dag indendørs i op mod 90% af deres dagligdag, hvor kunstigt lys bl.a. påvirker døgnrytmen. Som følge heraf beskriver WHO, at vi i dag lever i en moderne søvn- og døgnrytmekrise. Undersøgelser har vist, at mellem 40% og 70% af alle borgere i Danmark over 65 år lider at kroniske søvn- og døgnrytmeforstyrrelser. Det problem søger Integrative Lighting Sensoren at komme til livs gennem udviklingen af sensorer, som kan måle kvaliteten af indendørs belysning samt synliggøre den påvirkning lyset har på menneskers velvære og helbred. På den måde kan vi bedre sikre os, at vi får den det rigtige lys på det rigtige tidspunkt for derigennem at modvirke den søvn- og døgnrytmekrise, som vi står i. Dette vil især være gavnligt i dagligdagen på hospitaler, i ældreplejen, på skoler, kontorer mv., hvor der er konstateret et allerede eksisterende behov

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Det Grønne Nedløb

Det Grønne nedløb forsinker og genanvender regnvand. Behovet for udbygning af regnvandsafledning formindskes gennem projektet og bidrager til oplevelsen af rekreative områder i bymiljøer.

Løsningen


En ny funktionel og æstetisk regnvandsbuffer til montering på facaden af bygninger som alternativ til nedløbsrør i fx baggårde. Regnvandsbufferen vil indeholde Rockflow og på sigt udvalgte planter i en bærende konstruktion af stål, der kan dimensioneres efter behov og er konstrueret, så den er nem at installere og har lang holdbarhed. Derved forsinkes og genanvendes regnvand, så behovet for udbygning af regnvandsafledning formindskes.
Løsningen består af en fleksibel konstruktion som kan monteres på bygningers facader og på andre konstruktioner i bymiljøet, og som resulterer i en grøn væg, der i første omgang kan:

a) opmagasinere og forsinke regnvand.

b) rense vand for opløste stoffer og tungmetaller, så det kan genanvendes.

I anden omgang og efter dette projekt er det planen at integrere planter som kan:

c) rense luften.

d) reducere støj.

e) bidrage til oplevelsen af rekreative områder i et bymiljø.

Hvornår

Februar 2022 – december 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

Egeskov Stålteknik ApS
M.F. Byg ApS
DTU
ROCKWOOL A/S

Udfordringen

Danskerne mærker allerede nu konsekvenserne af varmere, vådere og mere ekstremt vejr. Et ændret klima kalder på akut handling, men rummer også et stort potentiale for at udvikle byer og rekreative områder – for tænk, hvis klimasikring kunne ses som et løft af eksisterende byområder og skabe helt nye byrum. Særligt i byer, hvor pladsen til traditionelle skybrudsløsninger som regnvandsbassiner eller grønne arealer, der kan oversvømmes, er sparsom, vil grønne nedløb kunne udgøre en konkurrencedygtig løsning, der på sigt kan skabe grønne, spændende og mere naturrige byer, samtidig med at udfordringen med håndtering af regnvand fra tage bliver løst lokalt.

byer, samtidig med at udfordringen med håndtering af regnvand fra tage bliver løst lokalt.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Danske proteinafgrøder til fremtidens køkken

Vi skal spise mindre kød og flere proteinafgrøder. Projektet udvikler nye produkter, som ernæringsmæssigt kan indgå i kosten som alternativ til kød.

Løsningen


Danske proteinafgrøder til fremtidens køkken er et samarbejde som udvikler plantebaserede fødevarer baseret på nye danske afgrøder, der på en klimavenlig måde vil udvide landbrugets agro-biodiversitet og øge fødevarediversiteten. Der bliver udviklet nye produkter baseret på proteinrige afgrøder såsom dansk linse, kikært og quinoa. Afgrøderne indeholder ernæringsmæssigt en balanceret aminosyresammensætning og kan indgå i kosten som alternativ til kød. Det taler ind i Fødevarestyrelsens nye kostråd fra 2021, der anbefaler en kraftig stigning i indtag af proteinafgrøder og en minimering af vores kødindtag. En stabil efterspørgsel og attraktive produkter vil være med til at etablere et marked, som bl.a. sikrer at flere landmænd vil kaste sig ud i produktionen af danske proteinrige afgrøder.

Hvornår

April 2021 – maj 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent

Hvem

ChefFugl Food&Event
Contempehrary
Food Solutions
Københavns Madservice
Nordlie Food
Quinoa Quality ApS
Professionshøjskolen Absalon Simple Feast
Webbryggeriet

Udfordringen

Landbruget er i dag i høj grad kendetegnet ved mono-kulturer som negativt påvirker biodiversiteten i dansk landbrug, og overordnet set har klimakrisen stigende betydning for vores liv på jorden og kræver derfor handling på mange planer. Landbrugsproduktionen og vores valg af fødevare har stor betydning for vores mulighed for at reducere emission af klimagasser. Denne udfordring tager projektet til sig ved at udvikle lokale og plantebaserede alternativer til kød, såsom quinoa, linser og sæddoder som vil medføre øget biodiversitet og samtidig minimere CO2-belastende langdistance transport.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

BOCART SmartRace

Projektet udvikler digital, innovativ læringsplatform, der kombinerer gamification og undervisning på erhvervsuddannelser. BOCART SmartRace medvirker til at flere unge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse.

Løsningen


BOCART SmartRace er en digital, innovativ læringsplatform, der kombinerer gamification og undervisning på erhvervsuddannelser. Kørslen med den fysiske off road gokart, BOCART, er tilknyttet digitalt undervisningsmateriale, der har mulighed for at certificere den praksisfaglige viden, så unge, der eksempelvis har det svært bogligt, kan tilegne sig ny viden og komme videre i uddannelsessystemet. På den måde vil BOCART SmartRace skabe, fastholde og udvikle motivationen hos de unge mennesker. Ambitionen er, at BOCART med SmartRace kan tilbyde institutioner en moderne, motiverende og læringsrig BOCART, så de kan hjælpe udsatte unge i retning af uddannelse.

Den første udgave af BOCART SmartRace gør det muligt for projektgruppen at tilbyde et produkt med ny, moderne, motiverende og målrettet undervisning til deres nuværende og nye kernekunder, som med SmartRace vil kunne gøre det mere attraktivt for deres kunder (sagsbehandlere i kommuner og kommende elever) at vælge lige netop deres bosted, efterskole, ungdomsskole, grundskole etc. Produktet medvirker til: 1) at flere unge blandt vores kunders brugere optages på og gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse, 2) at flere skoleelever bliver inspireret til at studere, 3) at en naturfaglig retning og STEM-fag vælges som karriere og 4) at underviserne vil kunne sikre en stabil og dokumenteret faglighed i undervisningen, opdateret viden, struktur og didaktik.

Hvornår

November 2020 – maj 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontakt person

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

BOCART ApS
Projektronik
Design Analyst
Professionshøjskolen Absalon
Stege Skole
EUC Sjælland
OCN Danmark.

Udfordringen

Ifølge Erhvervsstyrelsen er antallet af unge med særlige udfordringer og ingen tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked steget med 12.000 personer fra 2008 til 2016. Tal fra Undervisningsministeriet (2015) viser, at 6% af de 15-29-årige, svarende til 69.810 personer, ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse.  Med en løsning på de teknologiske udfordringer vil projektgruppen stå med et unikt koncept, der ikke findes på markedet noget sted i verden.

BOCART SmartRace bidrager til Undervisningsministeriets målsætning om, at flere unge skal optages på og gennemføre en erhvervsuddannelse. Konkret for grundskoler vil BOCART SmartRace kunne bidrage til at indfri Undervisningsministeriets nye krav fra 2017 for praksisfaglig læring og muligheden for at kombinere dem med grundskolens øvrige fag. BOCART SmartRace vil derfor være et særdeles attraktivt valg, som kan fastholde gamle kunder og tiltrække nye.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

YOLI

YOLI er en digital platform, der kombinerer læring og leg samt understøtter børns deltagelse i legende børnefællesskaber.

Løsningen


YOLI er en digital platform, som kombinerer læring og leg igennem spilkoncepter der kombinerer det traditionelle brætspil med digitale elementer. I samarbejde med pædagoger og forskere udvikles 12 nye spil, der nemt integreres som en vedvarende, sjov og udviklende aktivitet i den pædagogiske hverdag. Løsningen vil bl.a. hjælpe pædagoger med at inkludere det enkelte barn i de legende børnefællesskaber, hvor kompetencer udvikles og barnets færdigheder indenfor bl.a. kommunikation, sprog og sociale dynamikker styrkes, som alle er vigtige forudsætninger for en god skolestart.

Hvornår

April 2021 – maj 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent

Hvem

YOLI Productions
Falklund Design
Professionshøjskolen Absalon
Roskilde Universitet

Udfordringen

Hvert femte barn har sproglige udfordringer og mange børn i 0. klasse har et sprog som svarer til en 3-årig. Denne udfordring vil YOLI bidrage med at løse med digitale nyudviklede læringsspil til børneinstitutioner. Typisk foregår indlæring i danske institutioner via øjne og ører, men mere end halvdelen af danske børnehavebørn lærer bedst gennem bevægelse eller ved at arbejde med hænderne. YOLI spillene tilpasses efter behov, så de favoriserer en eller flere af de fire forskellige former for indlæringstyper, ligesom spillede også er forbundet til social læring. Dertil hjælper løsningen pædagoger med at inkludere det enkelte barn i børnefællesskaber jf. sociale dynamikker og kobler sig til Børne- og Undervisningsministeriets 6 læreplanstemaer (emu.dk/dagtilbud) og formålsparagraffen om at ”legen er grundlæggende” i dagtilbud.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Vores Verden

Danmark har meget natur og landliv, som er eftertragtet for turister. Vores Verden er Community Bases Tourism, hvor turister kan indgå i fællesskaber i det lokale liv. Projektet skaber værdi for især landområder.

Løsningen


Vores Verden udvikler et prototypekoncept omkring Community Based Tourism (CBT). CBT er en turismeform, som ejes af lokalsamfund, der inviterer turister ind i eget område og eksisterer i dag primært uden for de danske grænser. Landområder i Danmark har dog mange attraktive kvaliteter såsom natur- og land liv samt lokalforankrede hverdagsopgaver, som er eftertragtede for turister at deltage i og være medskabere af. Konceptet omkring CBT udvikles for og med danske landområder med udgangspunkt i, at fremtidens rejsende søger mødet med mennesker i det lokale liv, dét at handle i fællesskaber og at skabe forandring personligt, lokalt og globalt. CBT er den nye vare, som rejsende efterspørger – og vil betale for. I projektet udvikles et koncept og en virksomhedsmodel, der både er forankret i det lokale og samtidigt organiseret i en bredere kooperativ form.

Hvornår

Marts 2020 – november 2021

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

LandSkaberne
Overlap.dk
Professionshøjskolen Absalon
Roskilde Universitet
Corolab

Udfordringen

Beboere i landområder ønsker at løfte grundlæggende udfordringer i eget område, hvilket eksempelvis kan være at sikre flere arbejdspladser, tilflyttere eller turister.

I samarbejde med lokalsamfund udvikler samarbejdet koncepter, som kan bidrage til at skabe muligheder for f.eks. et lokalt arbejdsliv, øget bosætning, lokal økonomi og basale servicefaciliteter. Forskningen peger på en spirende interesse for demokratisk erhverv og kooperative organiseringsformer i landområder, som en metode til at løse mere grundlæggende udfordringer. Meget af den hidtidige landdistriktsudvikling har i højere grad været fokuseret på etablering af aktiviteter indenfor en fritidslivsramme.

Udviklingsprojektet “Vores verden” kan derfor blive spydspids i forhold til at løse grundlæggende udfordringer med et turisme-koncept og en virksomhedsmodel, der både er forankret i det lokale og samtidigt organiseret i en bredere kooperativ form.

Udviklingen af et CBT-produkt tilføjer ny værdi til landområder.
Det skal ses som et supplement til de eksisterende turismeaktiviteter og erstatter ikke igangværende aktiviteter på turismeområdet.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Job To Go

Projektet udvikler en ny forretningsmodel med afsæt i den socialøkonomiske virksomhed Kaffe Karma og deres indsats for socialt udsatte borgere. Job To Go hjælper flere ledige psykisk sårbare i arbejde og udbreder viden og uddannelse indenfor det socialpsykiatriske område.

Løsningen


Job to go er en ny forretningsmodel med afsæt i den socialøkonomiske virksomhed Kaffe Karma og deres indsats for socialt udsatte borgere. Projektet hjælper flere ledige psykisk sårbare i arbejde og udbreder samtidig viden og uddannelse indenfor det socialpsykiatriske område. Med oplæring ved baristacyklen skabes en tryg og fleksibel træningsplatform, der klæder borgeren på til at varetage ordinære arbejdstimer på arbejdsmarkedet via småjobs. Via denne ordning kan de mest udsatte borgere tjene egne penge på det sociale frikort og samtidig via meningsfuldt arbejde få erhvervserfaring med støtte fra medarbejdere i erhvervslivet eller fra privatpersoner ved salg af kaffe.

Hvornår

August 2020 – oktober 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent

Hvem

Kaffe Karma
Copenhagen Dome
Professionshøjskolen Absalon

Udfordringen

I Danmark er 280.000 borgere på kanten af arbejdsmarkedet, og en væsentlig problematik hos mange social udsatte borgere er en længerevarende eksklusion fra arbejdsmarkedet. Forskning peger samtidig på at social udsatte borgere efterspørger deltagelse i arbejdsrelaterede aktiviteter og personligt meningsfyldt beskæftigelse, men der er imidlertidig mangel på indsater hvor socialt udsatte borgere kan deltage i arbejdsmæssige aktiviteter. Job To Go hjælper flere ledige psykisk sårbare i arbejde samt udbreder viden og uddannelse indenfor det socialpsykiatriske område med afsæt i et lokalt samarbejdsprojekt i Roskilde.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering