Støj gør dig sløj – lydisolering omkring boliger

Folk er blevet meget opmærksomme på støjforurening og forskning viser sundhedsskadelige effekter af langvarig støj. Derfor er der fastsat støjgrænser og afstandskrav i forhold til bl.a. varmepumper, men hvordan kan vi dæmpe støjen fra kilder omkring boliger endnu mere? ROCKWOOL A/S, Bosch, Vølund, Vaillant og BKF Klima efterspørger forslag til design af akustikløsninger, med brug af stenuld, som er billige og effektive.

Udfordringen


Vi bliver stadigt flere mennesker, som bor tættere og tættere på hinanden. Samtidig får vi, af hensyn til den grønne omstilling og indeklima, tekniske installationer, såsom varmepumper, ventilatorer og el-ladestandere, der kan være til gene for omgivelserne. Derfor er der behov for nye akustikløsninger, som kan tilpasses til at kunne indkapsle forskellige støjkilder på en æstetisk attraktiv og visuelt indbydende måde – uden det går ud over deres funktion og effekt i forbindelse med eksempelvis udblæsning og indsugning af luft.

De store varmepumpeproducenter og -leverandører, heriblandt Bosch, Vølund, Vaillant og BKF-Klima A/S, efterspørger det aktuelt, ligesom der findes forskellige støjproblemer, alt efter om boliger ligger i parcelhuskvarterer med små grunde, etageejendomme med baggårde eller ud til trafikerede veje.

Stenuld bliver allerede anvendt til akustikforbedringer inde og ude, men ROCKWOOL A/S ønsker at være med til at finde endnu flere anvendelsesmuligheder, så vi opfordrer innovatører til at komme med ideer til relevante brugskontekster og løsningsdesigns, som kan dæmpe den brummende baggrundsstøj, der efterhånden omgiver os alle.

Hør Michaeel Emborg, Prototype Manager i ROCKWOOL A/S, fortælle om udfordringen her.

Challenger

ROCKWOOL A/S
BKF Klima/Daikin
BOSCH A/S
Vaillant A/S
Vølund Varmeteknik A/S

FN Verdensmål

3, 7, 9, 12 og 17

Kontaktperson

Martin Thuesen

Event

COCONF23

Sådan gør du

Tilmeld dig workshoppen d. 28. september for indledende dialog med udfordringsgiver. Indsend løsningsforslag senest d. 3. november til info@corolab.dk. Deltag i COconference23 – et brag af en fest d. 23. november og vær med til at fejre morgendagens løsninger.

Til den rette løsning tilbydes hjælp til prototyping og test samt kontakt til samarbejdspartnere, der kan bidrage til at få løsninger på markedet hurtigt.