
Nærgenbrugspladser
Klimaforandringerne er en af de største udfordringer i vores tid. De påvirker vores verden på alle niveauer – fra de store globale aftaler til de små, men vigtige, handlinger i vores lokalsamfund. Klimakrisen skal løses lokalt såvel som internationalt. Derfor arbejder vi i innovationsforløbet COCONF25 ud fra spørgsmålet ”Hvilke handlinger skal der til lokalt for at forandre globalt?”.
”Vi vil øge det direkte genbrug ved at gøre det nemt og bekvemt for borgerne” – Finn Kjær, Genbrugschef, Argo

Om testmiljøet
ARGO er et affalds- og forsyningsselskab, hvor vi behandler affald for borgere og virksomheder i ni sjællandske kommuner, der tæller Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns, samt driver kraftvarmeværker, deponier og 14 genbrugspladser.
Vi stiller vores store erfaring med at drive genbrugspladser til rådighed og ønsker at udvikle og realisere et generisk og fleksibelt koncept for nærgenbrugspladser som kan udrulles til alle vores ejerkommuner. Vi giver adgang til ekspertise ift. drift og kommunikation, samt data og viden fra vores gensalgsbutikker og appen Direkte Genbrug, som skal integreres i brugen af ARGOs fremtidige nærgenbrugspladser. Derudover vil vi hjælpe med at gennemføre test og finde specifikke lokationer, som kan skabe rammerne for de nye nærgenbrugspladser.
Det vil især være værdifuldt med idéer og forslag til design og indretning af pladser, så de bliver optimeret mht. bl.a.:
- Beskyttelse mod vind og vejr
- Tilgængelighed og flow for brugerne gennem området
- Typer af ting og fraktioner der skal kunne håndteres
- Bemanding og praktiske forhold angående drift
- Tiltrækning og adfærdspåvirkning, herunder motivation, incitamenter og aktiviteter
Alt sammen pba. brugerstudier, markedsanalyser mm.
Event
COCONF25
Sådan gør du
Indsend løsningsforslag senest d. 5. november til simone@corolab.dk. Deltag i COconference25 – et brag af en fest d. 27. november og vær med til at fejre morgendagens løsninger.
Til den rette løsning tilbyder ARGO mulighed for potentielt at teste løsningen af i praksis. Således kan I få sparring og feedback fra praksis samt indsamle data, der giver mulighed for indsigt i løsningens potentiale og værdi for potentielle kunder eller brugere. På den måde får I input til videreudvikling og en referencecase, som øger sandsynligheden for udbredelse af løsningen og dermed impact.
Downloads
