![](https://corolab.dk/wp-content/uploads/corolab-tapet.jpg)
Giv væk med respekt – ressourcer fremfor affald
Hvordan kan vi holde flere genstande i cirkulation i længere tid ved at gøre danskerne bevidste om, at deres affald kan være en værdifuld ressource for andre, som skal behandles med respekt og passes på i perioden mellem beslutning om udskiftning og aflevering på genbrugspladsen? ARGO efterspørger løsninger, der kan bidrage til en mindsetændring hos befolkningen.
![](https://corolab.dk/wp-content/uploads/ARGO-edited.jpg)
Udfordringen
ARGO ser affald som en ressource og tror på, at én mands skrald er en anden mands skat. Men genbrugstendensen viser, at danskere i dag stopper med at passe på deres ting, så snart de tager beslutningen om at anskaffe nyt. De stiller fx spisebordet i regnen på terrassen, lader cyklen ruste eller kaster gamle byggematerialer i traileren, indtil turen går mod genbrugspladsen. Det har i sidste ende betydning for, om genstanden lever videre i et nyt hjem og dermed anses som værdifuld af andre.
ARGO ønsker løsninger, der øger genbrug og mindsker affald, således vi kan holde flere genstande i cirkulation i længere tid. Løsningen skal derfor gøre op med en herskende brug-og-smid-væk-kultur, hvor ressourcer ender i skraldespanden eller ARGOs containere.
Løsningen må derfor gerne arbejde med en mindset-ændring, så flere danskere får lyst til og forstår vigtigheden i at behandle deres affald på en respektfuld måde – både før, under og efter de afleverer det på genbrugspladsen.
Hør Finn Kjær, Genbrugschef i ARGO, fortælle om udfordringen her.
Event
COCONF23
Sådan gør du
Tilmeld dig workshoppen d. 28. september for indledende dialog med udfordringsgiver. Indsend løsningsforslag senest d. 3. november til info@corolab.dk. Deltag i COconference23 – et brag af en fest d. 23. november og vær med til at fejre morgendagens løsninger.
Til den rette løsning tilbyder ARGO projektansættelse og mulighed for test af løsning på genbrugspladsen i Roskilde samt hele landet rundt. samt n