Danske proteinafgrøder til fremtidens køkken

Vi skal spise mindre kød og flere proteinafgrøder. Projektet udvikler nye produkter, som ernæringsmæssigt kan indgå i kosten som alternativ til kød.

Løsningen


Danske proteinafgrøder til fremtidens køkken er et samarbejde som udvikler plantebaserede fødevarer baseret på nye danske afgrøder, der på en klimavenlig måde vil udvide landbrugets agro-biodiversitet og øge fødevarediversiteten. Der bliver udviklet nye produkter baseret på proteinrige afgrøder såsom dansk linse, kikært og quinoa. Afgrøderne indeholder ernæringsmæssigt en balanceret aminosyresammensætning og kan indgå i kosten som alternativ til kød. Det taler ind i Fødevarestyrelsens nye kostråd fra 2021, der anbefaler en kraftig stigning i indtag af proteinafgrøder og en minimering af vores kødindtag. En stabil efterspørgsel og attraktive produkter vil være med til at etablere et marked, som bl.a. sikrer at flere landmænd vil kaste sig ud i produktionen af danske proteinrige afgrøder.

Hvornår

April 2021 – maj 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent

Hvem

ChefFugl Food&Event
Contempehrary
Food Solutions
Københavns Madservice
Nordlie Food
Quinoa Quality ApS
Professionshøjskolen Absalon Simple Feast
Webbryggeriet

Udfordringen

Landbruget er i dag i høj grad kendetegnet ved mono-kulturer som negativt påvirker biodiversiteten i dansk landbrug, og overordnet set har klimakrisen stigende betydning for vores liv på jorden og kræver derfor handling på mange planer. Landbrugsproduktionen og vores valg af fødevare har stor betydning for vores mulighed for at reducere emission af klimagasser. Denne udfordring tager projektet til sig ved at udvikle lokale og plantebaserede alternativer til kød, såsom quinoa, linser og sæddoder som vil medføre øget biodiversitet og samtidig minimere CO2-belastende langdistance transport.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering