Roundabout Roskilde 2 - Kraftcenter for cirkulære løsninger

03jun10:0012:00Roundabout Roskilde 2 - Kraftcenter for cirkulære løsningerVær med til at skabe nye, cirkulære løsninger indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Eventbeskrivelse

Roskilde kan med sine mange virksomheder, som repræsenterer hele værdikæden inden for bygge- og anlægsbranchen, gå forrest og nytænke samarbejder og praksis ved fx at etablere et nyt udstillingsrum for cirkulære løsninger indenfor byggeriet, hvor materialer og genbrugscases kan præsenteres og inspirere andre til mere bæredygtige projekter. Roundabout Roskilde er et spirende initiativ i form af et kraftcenter for cirkulære løsninger, hvor alle aktører ønsker at skabe forandring, forretning og formidling for at rykke på dagsordenen. I april måned 2024 mødtes vi første gang og tog hul på konceptudviklingen.

Vi mødes igen den 3. juni kl. 10.00-12.00 i Roskilde for at gå fra vision til virkelighed, og du er velkommen til at være med.

Deltag på dagen og oplev hvordan vi, som i en rundkørsel, kan opleve bedre udsyn uden at krydse hinandens vejbaner og sammen gøre det muligt at cirkulere flere byggematerialer.

Visionen er at skabe et fysisk udstillingsvindue og samtidig styrke samarbejdet i værdikæden gennem forskellige initiativer udviklet i partnerskaber. Der er flere potentielle lokationer, men et par bud kunne fx være i det tidligere vandtårn ved Roskilde Badet eller på Musicon.

De første projekter som kan udspringe af dette kraftcenter, kan bl.a. være effektivisering af nedrivningsarbejde gennem centraliseret robotløsning til sortering af byggeaffald, deling af lagerplads blandt konkurrenter, social integration af borgere og jobskabelse samt optimering af sporbarhed og data i genbrugsprocessen; men der er plads til meget mere.

PROGRAM

10.00 Præsentation af visionen v. Corolab
10.10 Individuelle ambitioner for hver organisation v. alle
10.45 Formulering af fælles mål v. alle
11.20 Næste skridt v. Corolab
11.30 Frokost og netværk
12.00 Tak for i dag

Kontakt Martin Thuesen, udviklingschef i Corolab, hvis du er interesseret i at høre mere om Roundabout Roskilde på mail: martin@corolab.dk.

Det er gratis at deltage.






    Tilmeld nyhedsbrev

    Ved tilmelding giver du samtykke til at billeder, film og deltagerlister fra eventet må gøres offentlig tilgængelige, og at Corolab må kontakte dig i forbindelse med andre events, som kan have relevans for dig.

    Arrangementet afholdes i samarbejde med:

    Tid

    3. juni 2024 10:00 - 12:00(GMT+02:00)

    Lokation

    RAGNAROCK

    Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde

    Other Events

    Get Directions

    Mandag d. 3. juni 2024 kl. 10.00-12.00
    RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde,