Klimaks Rengøring hjælper kandidater med at udvikle kompetencer


Klimaks Rengøring bidrager til de gode historier med ansættelse af ny medarbejder igennem projekt Varig tilknytning til arbejdsmarkedet

”Vi har valgt at ansætte kandidaten, fordi hun er med til at skabe et godt flow i den daglige drift og løfter nogle opgaver, jeg ikke altid selv har tid til at varetage. Det har haft en positiv effekt for os at ansætte i småjob, og jeg håber, at vores case kan inspirere andre virksomheder til at bakke op om indsatsen om at tænke sårbare ledige ind i organisationen og tænke i alternative stillinger,” udtaler driftsleder Casper Widding.

Klimaks Rengøring var en af de første virksomheder til at træde ind i projekt Varig tilknytning til arbejdsmarkedet, og også en af de første til at få en kandidat i småjobs-forløb. Med hjertet det rette sted, takkede driftsleder Casper ja til at hjælpe endnu en kandidat med at udvikle sine kompetencer. Matchet er så godt, at han nu har ansat vedkommende nogle timer om ugen.

Varig tilknytning til arbejdsmarkedet er støttet af EU-socialfondsmidler og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og løber i perioden marts 2021 til om med marts 2023.

Udsatte ledige møder potentielle arbejdsgivere til småjobs café  


idligere på måneden mødtes kandidater og virksomheder til Småjobs café på INSP! i Roskilde. Eventet var et led i projekt Varig tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor der blev fokuseret på at skabe det gode match mellem virksomheder og kandidater. Dagens mål var, at de gode samtaler førte til Småjobs i de deltagende virksomheder.  
 
Kim Bøhmert, Drifts- og Projektchef, Næste fortalte: 
”Jeg deltager i dag, da jeg er nysgerrig på at møde nogle af kandidaterne fra projektet, og jeg håber, at vi gennem eventet snart kan byde en ny medarbejder velkommen i et småjob. Derudover synes jeg, at det er fedt at kunne bidrage til, at kandidaterne bliver mere vante med hele situationen omkring en jobsamtale”.  
   
Kandidaterne var på forhånd klædt godt på til møderne af deres jobformidler fra jobcentret i Roskilde Kommune, som deltog sammen med kandidaterne.  

Indsatsen er støttet af EU-socialfondsmidler og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og løber i perioden marts 2021 til december 2022.