Interessefællesskab for frivillighed etableret


Workshoppen ’Fælles Frivillighed’ i Byens Hus var startskuddet til et formaliseret interessefællesskab for frivillighed, i Roskilde, med stor opbakning fra de deltagende aktører, der arbejder med frivillighed på forskellig vis.

Interessefællesskabet står blandt andet overfor at udforske, hvordan vi styrker sammenhængskræften på tværs af relevante organisationer, som oplægsholderne Mads Simon Martinussen, Leder af Engagement og Civilsamfundsudviklingfra Roskilde Festival og Anne-Sofie Søegaard ThomsenFrivillig koordinator hos ReThinkers som del af VisitAarhus kunne gøre os klogere på. Tusind tak for inspirationen og for at sende interessefællesskabet på vej mod fremtidens frivillighed.

Også tak til de deltagende, som vi ser frem til at udvikle, afprøve og synliggøre frivillighed i Roskilde sammen med. Næste skridt for fællesskabet bliver taget den 31. januar hos Roskilde Festival, så sæt allerede kryds i kalenderen nu, hvis du vil også vil være med til at forme den fælles frivillighed i Roskilde.

Kontakt Anna Emilsdóttir, Innovationskonsulent, Corolab, på anna@corolab.dk for at høre mere.

COCONF23 matchmaking event


Den 28. september præsenterede ARGO, Boligselskabet Sjælland, Fors A/S, ROCKWOOL A/S, Bosch, BKF-Klima, Vaillant, Vølund, Roskilde Festival, Roskilde Kommune og Roskilde Uddannelsesnetværk seks højaktuelle udfordringer til event under vidensfestivalen GRASP.

Dialog mellem udfordringsgiverne og iværksættere samt andre innovative organisationer kvalificerede potentielle løsninger til at mindske affald, etablere energifællesskaber, formidle viden på forsyningsområdet, reducere støj fra varmepumper, sikre flere faglærte og skabe trivsel blandt studerende.

Som afrunding på arrangementet var CLEAN, Danske Bank, Innovationsfonden, Lundgrens og Det Cirkulære Laboratorium mødt op til CO GET MONEY for at fortælle om finansieringsmuligheder i forbindelse med realisering af de nye løsninger, der kan se dagens lys efter den 23. november, hvor COconference 23 – et brag af en fest afholdes.

Og bare rolig, havde du ikke mulighed for at deltage i matchmaking eventet, kan du stadig deltage i innovationsforløbet COCONF23. Indsend blot dit løsningsforslag på de stillede udfordringer senest den 3. november.

Nedenfor kan du se en stemningsvideo fra arrangementet.

Tak for i år Folkemøde Møn


Folkemøde Møn samler hvert år ca. 5.000 unge i alderen 14-20 år fra landsdelens folkeskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser, FGU og videregående uddannelser til en spændende fredag i demokratiets tegn, og i år blev unge-dagen afholdt under temaet “Herfra min verden går”. 

Corolab var i den forbindelse inviteret på Danske Bank-scenen, sammen med medlemmerne Fors A/S og Roskilde Tekniske Skole, til en snak om fremtidens bæredygtige arbejdsmarked og iværksætteri. Med quiz, paneldebat og byggeworkshop kastede vi særligt lys på, hvordan faglært arbejdskraft er den grønne omstillings helte, og hvordan en erhvervsuddannelse giver adgang til en innovativ værktøjskasse, der er nødvendig for den grønne omstilling. 

Workshoppen er en aktivitet i projektet ’Aktiv EUD – aktiv vejledning til erhvervsuddannelserne’ samt en del af ’Aktiv indføring til erhvervsuddannelse’, der er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Region Sjælland og EU’s Regionalfondsmidler.

Nyt medlem – Wearefuturemakers ApS


Corolabs nyeste medlem, Wearefuturemakers, hjælper ledere med at træne fremtidssansen og flytte virksomheder fra strategisk usikkerhed til gennemarbejdet fremtidsberedskab.

De arbejder med praktisk orienteret trendspotting og hands-on ledersparring, der tager udgangspunkt i den enkelte leder og virksomheden, så alle har sig selv med i processen. Gennem 1:1 rådgivning, workshops og træning kombinerer de viden om fremtidens trends og nødvendige kompetencer med praktiske værktøjer og overskuelige guidelines for ledelsen, så den selv kan skabe fremtiden i god ro og orden.

Wearefuturemakers ser frem til samarbejdet og håber på, at de gennem deres medlemskab møder spændende virksomheder, som de kan udvikle nye løsninger med.

Ukrainsk it-hjælp hos Zealand

d. 16.07.2023.

Af Sjællandske Medier – Roskilde Erhverv

Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv kostede manglen på arbejdskraft danske virksomheder mindst 49 milliarder kroner i 2022. Det understreger nødvendigheden af projekter som ’Varig tilknytning til arbejdsmarkedet’, der faciliteres af Corolab og kan medvirke til at få løfte flere mennesker over i permanente job.

– Vi har ansat en ukrainsk flygtning én dag om ugen, hvor han sidder i vores helpdesk og hjælper folk med diverse it-udfordringer. Vi har fået adgang til en ressource og en løsning, der både er i vores og hans interesse, siger han Peter Schwalbe, der er akademichef på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi.

For yderligere at styrke Zealands nyansatte flygtning, der oprindelig er uddannet advokat, er han blevet tildelt forskellige kurser i it og kodning, ligesom han får sprogundervisning hos CLAVIS. Modsat er hans nærmeste kolleger på Zealand blevet tilbudt undervisning i ukrainsk kultur.

Læs hele artiklen her.

På rundtur i Det Cirkulære Laboratorium på Roskilde Festival 


PÅ RUNDTUR I DET CIRKULÆRE LABORATORIUM PÅ ROSKILDE FESTIVAL

Corolab-sekretariatet tester URBAN TREE, der på fascinerende vis smelter møbel, klimatilpasning og begrønning sammen i ét og samme produkt. URBAN TREE blev af Fors A/S og ROCKWOOL Group A/S valgt som én af morgendagens løsninger til #COCONF22 og vandt førstepræmien sponsoreret af Danske Bank, der har hjulpet med videreudviklingen af prototypen. Efterfølgende er innovatørerne Sophie AgergaardLouise Kjær-Hansen og Birgitte Holt Andersen fra
CWare Circular Economy blevet sat i forbindelse med The Circular Lab / Det Cirkulære Laboratorium på Roskilde Festival der er en af COCONF-forløbets strategiske samarbejdspartnere, idet iværksættere her får lejlighed til at stressteste i et midlertidigt miljø med mange mennesker, samt få adgang til viden og netværk, som er vigtige for at løfte løsninger videre og skabe et stærkere forretningsgrundlag.

På rundturen i The Circular Lab / Det Cirkulære Laboratorium besøgte vi også Hakko, der bruger fermentering til at udvikle innovative fødevareprodukter indeholdende overskudsgrønt fra bl.a. Legro Gartneri. Disse to virksomheder fik kontakt til hinanden på baggrund af Fra sidestrøm til startup som Corolab, Food & Bio Cluster DenmarkErhvervshus Sjælland og Zealand – Sjællands Erhvervsakademi – gennemførte i foråret under Erhvervsfyrtårnet Biosolutions Zealand.

Kristine Barenholdt BruunBo Astrup KristensenNiels HøgholtPhilip BindesbøllTorben Stevold

Nyt medlem – bedre indeklima med Nordic2Care


Træk vejret ind og pust ud. Byd velkommen til Nordic2Care, der udvikler, udlejer og sælger mobile luftrensere, så vi på arbejdspladser kan skabe et sundt indeklima gennem alle døgnets timer. 

Nordic2Care har som nogle af de første på markedet og gennem snart ti år arbejdet for et bedre indeklima, i fx pleje- og omsorgssektoren, hvor ren luft kan optimere grundlaget for menneskers livskvalitet og livseffektivitet. 

Som nyt medlem i Corolab, håber Nordic2Care på at indgå i lærende dialoger med andre medlemmer og aktører i netværket, så de med gensidig inspiration på sigt kan udvikle flere nye løsninger, der kan hjælpe virksomheder og miljøet.

Er du interesseret i at høre mere, eller ønsker du at indgå i en lærende dialog med Nordic2Care? Så kontakt phillip@corolab.dk

Ny beskæftigelsesmodel giver mening for mennesker i kongres- og idrætscenter

Af magasinet IDRÆT – KULTUR – FRITID #28

Som en af byens store arbejdspladser, der samtidig har et væld af forskellige opgaver i huset, var for Roskilde Kongres- og Idrætscenter (RKIC) at gå med i projektet ‘Varig tilknytning til arbejdsmarkedet’.

“Vi vil jo gerne gøre, hvad vi kan på det her område, og her var der så en mulighed for at fange nogle folk, der ellers var ved at falde helt ud af arbejdsmarkedet, med de udfordringer det nu indebærer”, siger chef for bæredygtighed og egenproduktion i RKIC, Stine Eisen.

Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv kostede manglen på arbejdskraft danske virksomheder mindst 49 milliarder kroner i 2022. Det understreger nødvendigheden af projekter som ‘Varig tilknytning til arbejdsmarkedet’, der kan medvirke til at få løftet flere mennesker over i permanente job.

Læs hele artiklen her på side 36.

Styrkelse af ukrainske børn og unge i Roskilde i deres sociale fællesskaber


Vores medlemsvirksomhed Næste er gået sammen med Ukrainsk Klub Roskilde om et projekt, der vil styrke ukrainske børn og unge i Roskilde i deres sociale fællesskaber. Ønsket er at kunne tilbyde en række aktiviteter:

  • Supplerende undervisning og lektiehjælp i ukrainsk, engelsk og dansk mm. med kvalificerede ukrainske og danske lærerkræfter
  • Undervisningsmaterialer som understøtter undervisningen
  • Deltagelse på sommerlejre og hytteture
  • Etablering af ”Gamer Room” og besøg på kulturinstitutioner.

Nu har virksomheder i og omkring Roskilde mulighed for at støtte de ukrainske flygtningebørn i form af donation. Alle donationer går ubeskåret til de mange aktivitetstilbud, som tilbydes ukrainske børn og unge.

Corolab bakker op om ideen og derfor gør vi her opmærksom på projektet og muligheden for donation. Læs mere om foreningen her og læs mere om projektet i dette støttebrev.