Begroninger på genbrugte materialer
I projektet dyrkes begroninger med lav, alger og mos. Begroningerne bliver dyrket vha. LED-teknologi på et vækstmedie af nye eller genbrugte materialer, som siden kan bruges på eller omkring bygninger.
Løsningen
Begroninger på genbrugte materialer er et koncept, der består i at dyrke begroninger med lav, alger og mos. Begroningerne bliver dyrket vha. LED-teknologi på et vækstmedie af nye eller genbrugte materialer, som siden kan bruges på eller omkring bygninger. Projektet udvikler produkter, som i fremtiden kan bruges til at udføre økosystemtjenester, gøre byggede miljøer æstetisk attraktivt – og det er nemt at vedligeholde. Begroningerne kan til en vis grad optage CO2 fra luften, reducere partikelforurening, bidrage til biodiversitet, forlænge levetiden af materialer og akustikregulere. De grønne miljøer, som begroningerne skaber, har en beroligende og afstressende effekt på de mennesker, som befinder sig i de grønnere omgivelser.
Hvis vi som mennesker kan dyrke og styre begroninger, kan vi udvikle en række produkter med begroninger på. Vi designer og udvikler prototyper af lavbegroninger til fx tage og facader. Prototyperne bliver analyseret og evalueret af relevante brugere, mulige producenter, bygherrer og gartnere.
Hvem
DTU – Danmarks Tekniske Universitet
Mangor & Nagel Arkitekter
ROCKWOOL International A/S
Roskilde Tekniske Skole
Sustainia Green Solutions
Udfordringen
Begroninger på genbrugte materialer kan være med til at forebygge udfordringer med bl.a. urban heat island effect. Urban heat island effekt er, når et urbant miljø er betydeligt varmere end de omgivende områder på baggrund af menneskelige aktiviteter. Projektet udsprang af COCONF18, hvorefter 16 forskellige organisationer har bidraget med viden omkring plantevækst, det byggede miljø, bæredygtighedsprofil og markedspotentialet.
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test