Becher Madsen Service er med til at gøre en forskel


Becher Madsen Service (BMS) er gået med i projekt Varig tilknytning til arbejdsmarkedet. De glæder sig til snart at kunne byde en ny kollega velkommen i et småjob.

Michelle Vive Nielsen, HR- og marketingchef, fortæller om BMS’ deltagelse i projektet:
”Vi glæder os til at være med til at gøre en forskel og bidrage til at flere udsatte får en plads på arbejdsmarkedet. Hos Becher Madsen Services mener vi nemlig, at det er vigtigt, at virksomheder tager et ansvar og er med til, at kandidater igen kan oparbejde en positiv arbejdsidentitet.”

Becher Madsen Service er en moderne familieejet virksomhed med 25 års erfaring indenfor lagerservice og distribution af såvel store som små virksomheders produkter. BMS beskæftiger +400 mennesker på deres lokationer i Slangerup og Ølstykke. Du kan læse mere om virksomheden her.

Varig tilknytning til arbejdsmarkedet er støttet af EU-socialfondsmidler og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og løber i perioden marts 2021 til og med marts 2023.