YOLI

YOLI er en digital platform, der kombinerer læring og leg samt understøtter børns deltagelse i legende børnefællesskaber.

Løsningen


YOLI er en digital platform, som kombinerer læring og leg igennem spilkoncepter der kombinerer det traditionelle brætspil med digitale elementer. I samarbejde med pædagoger og forskere udvikles 12 nye spil, der nemt integreres som en vedvarende, sjov og udviklende aktivitet i den pædagogiske hverdag. Løsningen vil bl.a. hjælpe pædagoger med at inkludere det enkelte barn i de legende børnefællesskaber, hvor kompetencer udvikles og barnets færdigheder indenfor bl.a. kommunikation, sprog og sociale dynamikker styrkes, som alle er vigtige forudsætninger for en god skolestart.

Hvornår

April 2021 – maj 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Anna Brouw Emilsdóttir
Innovationskonsulent

Hvem

YOLI Productions
Falklund Design
Professionshøjskolen Absalon
Roskilde Universitet

Udfordringen

Hvert femte barn har sproglige udfordringer og mange børn i 0. klasse har et sprog som svarer til en 3-årig. Denne udfordring vil YOLI bidrage med at løse med digitale nyudviklede læringsspil til børneinstitutioner. Typisk foregår indlæring i danske institutioner via øjne og ører, men mere end halvdelen af danske børnehavebørn lærer bedst gennem bevægelse eller ved at arbejde med hænderne. YOLI spillene tilpasses efter behov, så de favoriserer en eller flere af de fire forskellige former for indlæringstyper, ligesom spillede også er forbundet til social læring. Dertil hjælper løsningen pædagoger med at inkludere det enkelte barn i børnefællesskaber jf. sociale dynamikker og kobler sig til Børne- og Undervisningsministeriets 6 læreplanstemaer (emu.dk/dagtilbud) og formålsparagraffen om at ”legen er grundlæggende” i dagtilbud.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering