Roundabout Roskilde – øget cirkularitet i bygge- og anlægsbranchen
Bygge- og anlægsbranchen skal blive meget mere cirkulær for at leve op til kravene og nå de klima- og miljømæssige målsætninger, som i disse år fastsættes.
Løsning
Roskilde kan med sine mange virksomheder som repræsenterer hele værdikæden inden for bygge- og anlægsbranchen gå forrest og øge udbud af – og efterspørgsel på – genbrugte og genanvendte byggematerialer, så der bliver tale om en industriel cirkulær økonomi, der giver nye forretningsmuligheder for danske virksomheder. Det skal ske ved, at alle led i bygge- og anlægsbranchens værdikæder får en ny attraktiv innovationsplatform, hvor konkrete forandringer kan igangsættes i et sammenhængende og blomstrende økosystem.
Innovationsplatformen skal indeholde nye fysiske udstillingsrum for cirkulære løsninger og forretningsmodeller, hvor brugere og bygherrer samt arkitekter, ingeniører, entreprenører, håndværkere, leverandører og producenter oplever potentialer for en mere bæredygtig praksis, hvad enten de er involveret i planlægning og design eller opførelse, drift og vedligeholdelse af bygninger og infrastruktur. Disse oplevelser skal være baseret på konkrete demonstrationsprojekter rundt i landet som igangsættes, gennemføres og kommunikeres i fællesskab på baggrund af interesser, kontakter, faciliteter, materialer og øvrige ressourcer. For at kunne dette skal innovations-platformen også indeholde arrangementer og aktiviteter, der gør den til et naturligt samlingssted for relevante aktører. Følgende tre aktivitetsspor vil stimulere både udbuds- og efterspørgselssiden.
Forskning og innovation, hvor fokus er på at lære fra andre organisationer og brancher samt at koble aktører fra dem for at løse problemstillinger ift. eksempelvis planlægning og samskabelse, arkitektur, jura, miljøfarlige stoffer, brand, statik og materialestyrke, robotter, digitalisering, LCA, teknologivurdering, certificering, adfærd eller forbrugeraccept. Dette kan udvikle industrien og informere kommende lovgivning samt regulering og vil ske i nært samspil med de øvrige spor.
Forretningsudvikling og iværksætteri, hvor fokus er på etablering af tillidsbaserede partnerskaber og værdikædesamarbejder, der kan give nyt liv til gamle materialer ved at finde andre anvendelser og aftagere, samt at nedbringe risiko ved forandring i kraft af tættere dialog og øget gennemsigtighed. Dette sker gennem inkubation samt tilførsel af kapital og ekspertise til demonstrationsprojekter, som skaber bedre bundlinje for alle.
Kompetenceopbygning og uddannelse, hvor fokus er på at sikre læring og kvalificeret arbejdskraft gennem involvering af elever, studerende og medarbejdere, så de opnår eksemplarisk indsigt i mere bæredygtig praksis og brugen af tilgængelige genbrugsmaterialer i det virkelige driftsmiljø. Dette via tilbud i både ungdomsuddannelser, længere videregående uddannelser og VEU regi.
Hvem
a:gain
Alpha Akustik
Anlægsgartner Gottlieb
Argo
Boligselskabet Sjælland
By-DELE
Clean
ConTech Lab / Molio
Cornelius Vöge
Corolab
Danfoss
DBI
DSV Transport
Erhvervsforum Roskilde
Erhvervshus Sjælland
Fors
Goltermann Fenger Design
Junckers
LH Hockerup
Lindskov Communication
Malmos
Mernild Byg
Norsyn
Næste
Polygon
Provice
Rambøll
Rockwool
Roskilde Festival
Roskilde Kommune
Roskilde Tekniske Skole
RUC
Solum Roskilde A/S
Thomas Dambo
Tscherning
We Build Denmark
Zealand
Zeppelin CP
med flere
Udfordringen
Bygge- og anlægsbranchen skal blive meget mere cirkulær for at leve op til kravene og nå de klima- og miljømæssige målsætninger, som i disse år fastsættes.
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test
- Videreudvikling
- Implementering