Prepping Robot

Vidste du, at fødevarebranchen mangler kokke og køkkenmedarbejdere? Det problem forsøger projektet at afhjælpe ved at udvikle en skærerobot, som kan aflaste køkkener med opskæring af blandt andet grøntsager.

Løsningen


Prepping Robot er en skærerobot til behandling af grøntsager. Robotten skal aflaste køkkenmedarbejdere og gøre det muligt for medarbejderen at fokusere på mere værdiskabende opgaver i køkkenet. Robotten skal både kunne vælge grøntsager, bearbejde dem og anrette dem på en tallerken, således at den kan stå som en selvstændig enhed i produktionskøkkener, kantiner og eksempelvis lufthavne, så man kan få en nylavet salat på farten.​

Målet er, at robotten skal kunne skære grøntsager, som en uddannet kok inkl. kvalitetssikring af grøntsagerne ved hjælp af kamerateknologi. Robotten skal kunne varetage en kapacitet på 1000 kg. grøntsager pr. uge ved 8 timers drift og skal hertil køre fuldstændig autonomt, således at robotten kan fuldføre skærearbejdet om natten.

Hvornår

Februar 2020 – august 2022

Projektbevilling

715.000 DKK

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Christina Melgaard
Projektleder

Hvem

Gastroform
Hertech
DTU
Simple Feast

Udfordringen

Som kok eller køkkenmedarbejder arbejder man lange vagter i nedslidende kropsstillinger fx. bøjet indover et komfur eller ved klargøring af grøntsager, som skal vaskes og skæres. En ny undersøgelse blandt 265 af den britiske fagforening Unites medlemmer i London, viser at kokkes lange arbejdsdage påvirker helbred. 44% af de adspurgte kokke, fortalte at de arbejder mellem 48 og 60 timer om ugen, og 14% af de adspurgte arbejder over 60 timer om ugen.

Med Prepping Robot nedsættes kokke og køkkenmedarbejderes arbejdstid, da de fysiskkrævende og lange opgaver med grøntsagsopskæring varetages af Prepping Robot. Robotten er dermed med til at skåne kokkenes og køkkenmedarbejdernes fysiske og mentale helbred, så sygdomsprocenten sænkes. Dermed bidrager løsningen til lønsomhed og et bedre arbejdsmiljø.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering
X