Fors

Få adgang til relevante testmiljøer med forretningsmodeller, områder, bygninger, faciliteter, udstyr, materialer, medarbejdere og brugere. I samarbejde med større organisationer, såsom Fors, kan du få professionel sparring og feedback fra praksis samt indsamle data, der giver mulighed for indsigt i løsningers potentiale og værdi for potentielle kunder eller brugere. På den måde får du input til videreudvikling og optimering samt en referencecase, der øger sandsynligheden for udbredelse og anvendelse af løsningen og dermed impact.

Om organisationen


Fors A/S leverer rent drikkevand og fjernvarme, ligesom de håndterer spildevand og affald i kommunerne Holbæk, Lejre og Roskilde. I spildevandssystemer og forsyningsledninger, på genbrugspladser, vandværker, rensnings- og varmeanlæg samt installationer i byen og det åbne land arbejder Fors på at stoppe spild af ressourcer og potentielt øge værdien af disse gennem tekniske løsninger og nye partnerskaber. I deres skoletjeneste og øvrige kommunikationsindsatser løfter de deres formidlingsforpligtelse på måder, der søger at påvirke borgernes adfærd og tiltrække studerende til relevante uddannelser og forsyningsbranchen. Det sker ved at vise alt det de allerede gør – og fremover kan gøre – for at forebygge problematiske effekter af f.eks. klimaforandringer.

Impact interesser

Fors indgår løbende i samarbejder med eksterne aktører om fx at modne multifunktionelle løsninger, der kan bidrage til bl.a. at klimatilpasse samfundet, øge cirkulariteten af ressourcer, sikre rent drikkevand og opfylde rekreative formål for borgerne.

Hjemmeside

www.fors.dk

Kontaktperson

Kontakt Martin Thuesen på 25670123 eller martin@corolab.dk, hvis du er interesseret i at indlede et samarbejde med testmiljøet.

Cookies

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige. Læs vores persondatapolitik her.