Dynamisk bæredygtighedssti

Boligselskabet Sjælland ønsker at skabe et bæredygtigt oplevelsesunivers i Roskilde, hvor de kan fremvise bæredygtige løsninger på en ca. 5 km lang sti og på den måde inspirere og oplyse om bæredygtighed og biodiversitet i boligområder og byggeri.

Udfordringen


Boligselskabet Sjælland ønsker partnerskaber til udvikling af stien i forhold til, hvordan den skal bygges og vedligeholdes, men også hvordan de bæredygtige ”udstillinger” nedrives og udskiftes på en bæredygtig måde. Stien skal være dynamisk, så interessen fra brugerne fastholdes. Derudover efterspørges konkrete forslag til, hvilke oplevelseselementer der kan indgå i stien, så der er fokus på både oplevelsesaspektet og budskabet omkring biodiversitet og bæredygtighed.

Visionen er, at bæredygtighedsstien skal tiltrække aktører fra nær og fjern, som løbende bidrager med mindre oplevelsesfelter på ruten og know-how om grønne løsninger.

Målgruppen for stiens oplevelser er både beboere i Boligselskabet Sjællands boliger, men også ejere af private boliger i området, der ønsker inspiration til adfærd, der fremmer biodiversitet og bæredygtighed. Samtidig skal stien være en attraktiv gåtur for familier fra nær og fjern.

Hør Boligselskabet Sjælland fortælle mere om udfordringen her.

Challenger

Boligselskabet Sjælland

FN Verdensmål

3, 11, 12, 13 og 17

Kontaktperson

Martin Thuesen

Event

COCONF22

Sådan gør du

Tilmeld dig workshoppen d. 29. september for indledende dialog med udfordringsgiver. Indsend løsningsforslag senest d. 27. oktober til info@corolab.dk. Deltag i COconference22 – et brag af en fest d. 17. november og vær med til at fejre morgendagens løsninger.

Til den rette løsning, tilbyder Boligselskabet Sjælland et konkret samarbejde i forbindelse med bæredygtighedsstien. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at det forventes, at der udvælges flere løsninger, som forhåbentlig kan spille sammen.

Downloads

Download uddybende om casen HER
Download valgfrit løsningsformat HER

English
Download the challenge description HERE
Download the solution format HERE