
Digitaliseret Fødevaremarked
Digitaliseret Fødevaremarked sætter fokus på at hjælpe små fødevareproducenter med at nå ud til forbrugerne. Gennem raahandel.dk optimeres vejen fra markedet til kunder.

Løsningen
Digitaliseret Fødevaremarked sætter fokus på at hjælpe de små fødevareproducenter med at nå ud til forbrugerne. Midlet er udviklingen af de digitale salgsredskaber gennem it-platformen raahandel.dk. Projektet optimer fødevareproducenternes vej til markedet gennem en UX-baseret handelsform med høj fleksibilitet og individualitet, der tilbyder forhandling og dialog med potentielle kunder. Projektet blev afsluttet succesfuldt, og samarbejdet fandt bl.a. frem til en række fokuspunkter for konkrete løsningsforslag, som fremadrettet bidrager til en forbedring af de digitale handelsveje for Råhandel samt de små og mellemstore fødevareproducenter.
Hvornår
Marts 2020 – juni 2021
Projektbevilling
378.950 DKK
Corolabs rolle
Facilitator
Kontaktperson
Anna Brouw Emilsdóttir (Barsel)
Innovationskonsulent
Hvem
Råhandel
Kattinge Kraut
Økolyst
Pods of Beans
Zealand – Sjællands Erhvervsakademi
Udfordringen
Projekt Digitaliseret Fødevaremarked giver de lokale fødevareproducenter mulighed for at benytte digitale salgsredskaber gennem deres website, som kan gøre fødevareproducenterne til aktive, digitale sælgere. Formålet er at optimere de små fødevareproducenters vej til markedet og udvikle en UX-baseret handelsform med høj fleksibilitet og individualitet, der tilbyder forhandling og dialog med potentielle kunder.
Christian Coff, Råhandels kontaktperson for fødevareproducenter, fortæller:
”Vi glæder os over at indgå i et innovationssamarbejde med eksisterende samarbejdspartnere fra fødevarebranchen og med Zealand – Sjællands Erhvervsakademi. For at kunne styrke små fødevareproducenter bedst muligt er det essentielt at udvikle os på IT-fronten, hvilket vi gør i samarbejde med Zealands studerende fra hhv. webudvikling og multimediedesign, som kommer med nytænkning og Zealands undervisere, som bidrager med deres ekspertise inden for feltet.”
Tidslinje
- Udfordring/Idé
- Matchmaking
- Udvikling
- Test
- Videreudvikling
- Implementering