VIDENSAMARBEJDE OG VÆKST FOR MENNESKER, MILJØ OG SAMFUND


”Vi mener at vi også har en moralsk forpligtigelse til at række ud og aktivt indgå i partnerskaber, så vi bl.a. kan nå endnu længere ud ift. at løfte vores ansvar på uddannelsesområdet også i bredere forstand med fokus på et øget læringsperspektiv – hele tiden kombineret med vores fokus på at nedbringe ressourcetræk og CO2”

Sådan lyder ordene fra Torben Kastrup, Chef for Mennesker og Kultur hos Malmos – en del af idverde, der i december åbnede deres døre for ligesindede på tværs af virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre aktører, som gør en positiv forskel for morgendagens uddannelser og arbejdsstyrke gennem vidensamarbejder.

I sit oplæg fortalte Torben bl.a. om, hvordan Malmos har udarbejdet en struktur, der kan systematisere og optimere deres tilgang til arbejdet med både bæredygtighed og uddannelse.

Og Marie Rud Skak-Arnstrup, Chefkonsulent fra Region Sjælland, gav deltagerne det regionale blik på uddannelse, som satte rammen for den videre fælles drøftelse.

Her blev der bl.a. drøftet initiativer til partnerskaber omkring:
👉 kædeansvar til stærkere overgange
👉 udarbejdelse og udbredelse af værktøjer til at styrke virksomheders arbejde med at inkludere den (neuro)divergente ungegruppe, vi ser i dag
👉 at definere behovet og mulighederne for at gå fra ufaglært til faglært

Dagen var startskuddet til de indledende takter, hvor vi næste gang mødes om ønskerne til de konkrete behov og partnerskaber, der var stor opbakning til at realisere sammen.

Vil du også gøre en positiv forskel i samarbejder på tværs? Så kontakt Pernille Sederberg, Senior projektleder hos Corolab, på pernille@corolab.dk.