Nyt medlem – Roskilde Fællesbageri


Roskilde Fællesbageri er et ejendomsselskab med en atypisk baggrund, hvis rødder startede helt tilbage i 1891 med en vision om at give almindelige mennesker i Roskilde og omegn mulighed for at købe brød til billige penge. Siden 1983 har Roskilde Fællesbageri dog udelukkende fungeret som ejendomsselskab, hvor deres formål er at udleje gode boliger og forretninger i Roskilde centrum til overkommelige priser.

”Som ejendomsselskab har vi en målsætning om at blive grønnere – til gavn for miljøet, økonomien og vores mange lejere. Derfor er vi blevet en del af Corolab, da vi den vej igennem kan møde spændende aktører og være med til at teste og medudvikle grønne løsninger. På den måde kan vi sætte skub i udviklingen ved tidligt i processen at kunne validere løsningerne,” siger Henrik Vincents Johansen, som er direktør hos Roskilde Fællesbageri.

Roskilde Fællesbageri gør i forvejen en stor indsats for at bakke op omkring lokale virksomheder og samarbejdspartnere – og vi glæder os til at bidrage yderligere til deres gode samarbejder. Læs mere om Roskilde Fællesbageri her.