Klimaks giver udsatte ledige en ny chance på arbejdsmarkedet


Klimaks Rengøring er gået med i projekt Varig tilknytning til arbejdsmarkedet og er i gang med et skræddersyet medarbejderforløb.

Driftschef Casper Widding fortæller: “Klimaks Rengøring går ind for at tage ansvar for lokalsamfundet, og vi er allerede i gang med en større indsats inden for bæredygtighed. I den forbindelse passer projektet Varig tilknytning til arbejdsmarkedet godt ind i Klimaks´ værdisæt om rummelighed og mangfoldighed samt vores fremtidige målsætning om et mere bæredygtigt landskab. Vi vil gerne være med til at støtte op om projektet og i samarbejde med jobcentret, kandidaterne og projektets øvrige partnere løfte opgaven med at få socialt udsatte borgere i arbejde”.

Klimaks tilbyder facility management og erhvervsrengøring og blev etableret i 1989 af ejer, Palle Ringstrøm. Til dagligt leverer Klimaks service med fokus på sundt indeklima, miljø og kvalitet til Roskilde Kommune, lokale byggefirmaer m.fl. Klimaks er lokalt beliggende i Himmelev, Roskilde, men dækker det meste af Sjælland, dog med en hovedvægt af kunder i Roskilde og Storkøbenhavn.

Læs mere om Klimaks på: https://klimaks.dk

Varig tilknytning til arbejdsmarkedet er støttet af EU-socialfondsmidler og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og løber i perioden marts 2021 til og med marts 2023.

Cookies

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige. Læs vores persondatapolitik her.