1. maj 2024
KLIMAKNAPPEN GIVER STORE BESPARELSER
Et samarbejde mellem Boligselskabet Sjælland, CLIMAID,
Danfoss, DTU, Ejendomsselskabet Roskilde Fællesbageri ApS og NorthQ
Solutions ser nu ud til at have båret frugt. Klimaknappen har i varmesæsonen 22/23 vist gode resultater med besparelser på varmeudgiften mellem 10-12 %. Samtidig har fokus på
indeklimaet og komforten sikret, at beboerne ikke har oplevet gener grundet det
reducerede varmeforbrug. En artikel om Klimaknappen og resultaterne er netop kommet i martsudgaven
af Maskinmesteren. Du kan læse artiklen her.
Klimaknappen testes igen i indeværende varmesæson hos Roskilde Fællesbageri og resultaterne forventes at foreligge i løbet af sommeren 2024.
