FOLDUPS I STEDET FOR ROLLUPS – SKAL DU MED PÅ DEN GRØNNE REJSE?


Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at Corolabs hjerte banker for bæredygtige løsninger til gavn for samfundet. Derfor er vi også glade for fremadrettet at kunne præsentere vores budskaber på en mere bæredygtig måde, når vi afvikler arrangementer. JJ Kommunikation har nemlig hjulpet os med at designe to foldups, som er et mere bæredygtigt alternativ til rollups, og som JJ Kommunikation nu forhandler.

Foldups er fremstillet i FSC-certificeret, genanvendeligt pap, og det er muligt at måle CO2-aftrykket direkte i produktionen. Produktionen af en standard Fold-Up på 80 x 200 cm udleder eksempelvis blot 18 kilo CO2.

Fold-Up er en del af sortimentet fra GreenForm, som er dansk design og produceres i Danmark med mindre miljøpåvirkning.

Skal du være med på beatet? Så tag fat i @Jan Jensen fra JJ Kommunikation.

Du kan læse mere om foldups og JJ Kommunikations øvrige sortiment her: www.jjkommunikation.dk/gogreen