Få fat i fremtidens arbejdskraft og gør en forskel for unge
“Unge i Praksis” er et projekt, som tidligt breder viften af job- og uddannelsesmuligheder ud for unge i 7. klasse – bl.a. gennem en to-dages praktik i lokale virksomheder. I praktikken lærer de unge om arbejdsliv og udvider deres kendskab til forskellige jobs. Og hvem er bedre til at præsentere de unge for fagene end virksomhederne selv?
Alle deltagende virksomheder præsenteres på www.ungeguiden.roskilde.dk.
“Unge i Praksis” er for Roskilde Kommunes 900 elever på 7. årgang og består af to dages praktik i en lokal virksomhed, besøg på Roskildes tre erhvervsskoler ZBC, RTS og RHS, forældremøde, vejledning, forberedelse af praktik samt et afslutningsevent.
Roskilde Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Industri, Erhvervsforum Roskilde, Corolab samt ZBC, RTS og RHS. Alle parter støtter op om “Unge i Praksis” med det formål at understøtte kvalificeret faglært arbejdskraft i fremtiden samt at give unge positive erfaringer med praksisfaglighed og erhvervsfaglige uddannelser og arbejdspladser.
Er du interesseret i at åbne din virksomhed for fremtidens arbejdskraft med to dages besøg af praktikanter, så kontakt erhvervsplaymaker Sille Larsen på sillel@roskilde.dk eller 21 52 15 93