Året der gik i Corolab 2023


Tak for et godt år – og det ser vi frem til

2023 har været et begivenhedsrigt og innovativt år, som endnu engang bekræfter os i, hvor meget vi har brug for hinanden. En ustabil verden kræver, at vi udfordrer vanetænkningen og sammen går forrest i at skabe nye løsninger til gavn for samfundet.
 
Ud fra fælles interesser samles vi om de udvalgte indsatsområder Bæredygtighed, Diversitet, Kompetencer og Social Innovation, hvor projekter igangsættes af medlemmer i partnerskaber og en fin medlemstilgang er med til at styrke og kvalificere indsatserne.
 
I 2023 og frem ønsker vi øget fokus på at kunne dokumentere den samfundsnytte, som medlemmer og dermed projekterne giver. I det kommende år vil vi derfor arbejde med implementering af ESG-afrapportering på projekter, så vi kan dokumentere denne samfundsnytte. Og samtidig vil COCONF 2.0 i højere grad dyrke testmiljøerne, som bliver efterspurgt af de involverede aktører, hvilket vil bidrage til at morgendagens løsninger kan accelereres endnu hurtigere ud på markedet.
 
I år mistede vi vores formand, Esben Terstrup. Esben havde mange gode visioner for Corolab, og disse vil blive ført videre i Esbens ånd. Æret være hans minde.
 
En stor tak til alle medlemmer for jeres engagement og samarbejde. Vi glæder os til at facilitere endnu flere partnerskaber i 2024 og mødes på tværs til gode arrangementer.

De bedste hilsner
Karolina E. Osipowska
Direktør, Corolab