Corolab og Lederne Østsjælland indgår samarbejdsaftale om Lederalliancen i Roskilde


Vi er glade for at kunne fortælle, at Corolab og vores medlem Lederne Østsjælland Lederne Østsjælland har indgået samarbejdsaftale om Lederalliancen Roskilde.

Lederalliancen er et initiativ, der skal inspirere og hjælpe virksomheder m.fl. til at gøre en forskel for unge uden uddannelse og arbejde. Formålet er at samle alle, der ønsker at hjælpe unge mennesker, så de kan få en god start på arbejdslivet, der giver mod på og lyst til mere.

Corolab er med som regional samarbejdspartner og for at projektliggøre de ideer, ønsker til nye løsninger og konkrete initiativer, der udspringer af Lederalliancen og som kræver handling. “Corolabs medlemmer er kendt for at have et kæmpe engagement og arbejder aktivt med bæredygtighed, herunder social bæredygtighed. Så det er oplagt at vi går forrest, trækker på vores fælles gode erfaringer og bidrager til at få flere unge i uddannelse og arbejde “, udtaler direktør hos Corolab Karolina E. Osipowska.

Læs mere via linket om Lederalliancen og Kickoff onsdag 26. april i Roskilde Kongres- og Idrætscenter her