Corolab har vokseværk og byder MØRK Kaffe velkommen


På fire måneder er Corolabs medlemskreds vokset fra 70 til 80 medlemmer, og i sidste måned kunne vi byde endnu et medlem velkommen. MØRK Kaffe serverer til dagligt velsmagende, økologisk kaffe i et lokalt miljø på Musicon i Roskilde og har siden begyndelsen forholdt sig kompromisløst til bæredygtige værdier og indtænkt #innovation, #kreativitet og godt #håndværk i deres kafferisteri.

Udover, at kvaliteten af kaffen skal være i top, så har MØRK Kaffe også fokus på arbejdsforhold, jordbundsforhold, fermentering og tørreprocesser, da den sociale bæredygtighed er mindst lige så vigtig for en bæredygtig kaffeproduktion. Derfor tager Morten Riiskjær, ejer hos MØRK Kaffe, selv turen mod de varme lande for at håndplukke kompetente og engagerede producenter. Besøgene leder ofte til nye idéer og samarbejder, og MØRK Kaffe er i dag særligt optaget af at udvikle og afsøge, hvordan kaffeskaller som restprodukt kan anvendes i enten føde- og/eller drikkevarer.

Med andre ord – vi byder altså velkommen til et medlem, der med ny viden indenfor bæredygtige løsninger i kaffebranchen, vil bidrage til at omsætte idéer til virkelighed gennem #partnerskaber i Corolab. Og det er ikke utænkeligt, at idéudviklingen sker over en god kop kaffe.