COconference23 var et brag af en fest
Roskilde var den 23. november – for 7. gang i træk – centrum for innovative partnerskaber. ARGO, Boligselskabet Sjælland, Fors A/S, ROCKWOOL, BKF/DAIKIN, Bosch, Vaillant, Vølund Varmeteknik, Roskilde Festival, Roskilde Kommune og Roskilde Uddannelsesnetværk indgik som udfordringsgivere i åben dialog med innovative aktører fra hele landet. Flere end 300 virksomhedsaktører og 1400 studerende har været involveret i COconference23-forløbet, og 151 løsningsforslag er blevet indsendt. 38 løsninger er blevet pitchet for årets udfordringsgivere, og indtil videre er der initieret 12 nye partnerskaber. Ca. 250 aktører deltog på dagen på Roskilde Universitet, og nu starter næste fase af innovationsforløbet med ’co-to-market’, hvor innovatører og udfordringsgivere samarbejder om udvikling, test og demonstration af løsningerne. Tillykke til vinderne af det fremadrettede samarbejde med udfordringsgiverne og til vinderne af Udviklingspuljen på i alt DKK 100.000,- sponsoreret af Danske Bank samt vinderne af Årets B(l)æredygtige Studerende med pengepræmier på i alt DKK 55.000,- sponsoreret af Zealand, Sjællands Erhvervsakademi, Roskildes videninstitutioner samt udfordringsgiverne og Corolab.
Følg med på vores hjemmeside og LinkedIn-profil, hvor vi løbende løfter sløret for de nye partnerskaber der etableres, de nye innovative løsninger, der ser dagens lys, og hvor vi deler billeder og stemningsvideo fra festdagen.
Se en stemningsvideo fra arrangementet herunder.