COCONF22 var en brag af en fest


Flere end 400 virksomhedsaktører og endnu flere studerende deltog i COCONF22. Det mundede ud i et hav af kreative og innovative løsninger, der nu skal udvikles i partnerskaber mellem innovatører og årets udfordringsgivere, for at bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

COCONF er resultatet af et godt partnerskab. Vi vil derfor sende en stor tak til Danske Bank, som støtter op om COCONF og de nye løsninger med bl.a. et sponsorat til løsningsudvikling, Roskilde Festival for at tilbyde mulige testfaciliteter i Det Cirkulære Laboratorium, Roskilde Universitet og Roskilde Kongres- og Idrætscenter, som har bistået os I at holde arrangementerne, CLEAN og Energy Cluster Denmark, som har hjulpet med facilitering og økonomisk støtte, og sidst men bestemt ikke mindst årets udfordringsgivere, som har stillet dem selv til rådighed og støttet med pengepræmier til årets b(l)æredygtige studerende. Arrangementet er en del af Innovationsdistrikt Sjælland, der er støttet af EUs regionalfondsmidler og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som vi også sender en stor tak.

Derudover tak til vores medlemmer, som bidrog til at skabe en særlig festdag d. 17. november:

Legro Gartneri for pyntende og velduftende krydderurter. A Circular Design Studio for præmierne til morgendagens løsninger. LOCAL BY ME, Vin-á-vis og Snorremark for fantastiske smagninger.