CASA BAILAR MED I PROJEKT UMAGE


Vi er glade for at byde Casa Bailar velkommen i projekt UMAGE, hvor de vil bidrage til at skabe en positiv forandring i lokalsamfundet ved at tilbyde en inkluderende og rummelig arbejdsplads for unge, der ønsker at blive klogere på, hvilken vej de gerne vil gå.
 
Hos Casa Bailar er forskellighed og glæde i centrum, og virksomheden tilbyder unge at prøve kræfter med arbejdsopgaver inden for event management, kommunikation og administration.

Natallia Larsen, vækstpilot og marketingmedarbejder hos Casa Bailar, udtaler:
”Vores mål er at inspirere og støtte unge mennesker i deres personlige og professionelle udvikling ved at give dem mulighed for at afprøve sig selv i nye arbejdsrelaterede aktiviteter. Vi tror på, at vores mangfoldige team og glade arbejdsmiljø kan være en kilde til motivation og vækst for de unge deltagere.
Sammen skaber vi en lysere fremtid for vores samfund og giver de unge en unik chance for at udforske deres interesser og styrker.”
 
Projektet UMAGE skal, sammen med en stærk partnerkreds og de unge, sætte gang i en række meningsfulde prøvehandlinger, der skal øge unges engagement og livsmod til at påbegynde og gennemføre en erhvervsrettet uddannelse – og dermed sikre flere faglærte og kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet. 40-50 unge i aldersgruppen 15-30 år vil indgå. Boligselskabet Sjælland fungerer som overordnet arena for projektet, da en andel af deres beboere er unge uden uddannelse – med udgangspunkt i tre af Boligselskabet Sjællands afdelinger: Køge (Borup), Ringsted og Roskilde. Projektet er et pilotprojekt inkl. følgeforskning leveret af Roskilde University med henblik på efterfølgende videreudvikling og skalering af de metoder, der virker.

Læs mere om Casa Bailar her.