Scandic Roskilde Park åbner dørene for 4 nye medarbejdere
”Vi er hos Scandic Roskilde Park glade og stolte over at være med i et projekt, der giver så god mening på så mange måder, og som er til gavn for både udsatte ledige, det danske samfund og erhvervsliv samt vores arbejdsplads. Vi sætter en stor ære i diversitet og mangfoldighed blandt vores medarbejdere, og vi tror på, at de alle bidrager til hotellets succes; de er med til at sikre, at hotellet hænger sammen, og at vi fungerer som team. Vi glæder os til at tage imod nye medarbejdere, der kan hjælpe med hotellets drift og give kant til teamet” udtaler Jørgen Frederiksen, General Manager, Scandic Roskilde Park.
Læs mere om Scandic Roskilde Park og se deres lækre faciliteter.
Projektet ”Varig tilknytning til arbejdsmarkedet” skal i tæt samarbejde mellem virksomheder, videninstitutioner, socialøkonomiske virksomheder og Roskilde Kommune udvikle en ny skalerbar beskæftigelsesmodel og samtidig sikre 120 udsatte ledige i job. Sammen bidrager vi til at opnå FN’s verdensmål #8 og #17 og gør en forskel.
Indsatsen er støttet af EU-socialfondsmidler og decentrale erhvervsfremmemidler og løber i perioden marts 2021 til december 2022