Bedre brobygning i uddannelsessystemet
I dag oplever flere elever og studerende både misforståelser og overraskelser ved overgange mellem de forskellige uddannelsestrin, samt overgangen fra uddannelse til arbejdsliv og efterfølgende fra arbejdsliv til efteruddannelse og retur til arbejdslivet. Dette skaber frafald og kan give både elever, studerende og virksomhederne dårlige oplevelser, der kunne have været undgået.
Udfordringen
Roskilde Uddannelsesnetværk er gået sammen om udfordringen ”Bedre brobygning i uddannelsessystemet”, der skal gøre disse overgange bedre for både elever og lærere. Målet er at skabe bedre sammenhæng og eliminere de misforståelser og overraskelser, der kan opstå ved skiftet mellem de forskellige uddannelsestrin samt mellem uddannelse og arbejdsmarked.
Dette skal være med til at sikre, at den studerende oplever at være landet det rigtige sted og bidrager dermed til en højere grad af fastholdelse af elever og studerende ved at minimere antallet, der falder fra uddannelsessystemet undervejs. Derudover ønsker Roskilde Uddannelsesnetværk, at elever og studerende rustes bedre til jobsamtaler og praktikperioder, da det er med til at klæde dem på til arbejdslivets forventninger.
Hvordan sikrer vi den bedste brobygning og vidensdeling mellem forskellige uddannelsesniveauer og arbejdsliv, som giver flest muligt den positive oplevelse det bør være?
Hør Roskilde Uddannelsesnetværk fortælle mere om udfordringen her.
Challenger
Absalon Professionshøjskole
CLAVIS
DTU Link
FGU-skolen Øst
HF og VUC Roskilde
Himmelev Gymnasium
Roskilde Gymnasium
Roskilde Handelsskole
Roskilde Katedralskole
Roskilde Tekniske Skole
Roskilde Universitet
Zealand
ZBC Roskilde
FN Verdensmål
4 og 17
Kontaktperson
Event
COCONF22
Sådan gør du
Tilmeld dig workshoppen d. 29. september for indledende dialog med udfordringsgiver.
Indsend løsningsforslag senest d. 27. oktober til info@corolab.dk.
Deltag i COconference22 – et brag af en fest d. 17. november, og vær med til at fejre morgendagens løsninger.
Den rette løsning kan testes hos en eller flere af Roskildes videninstitutioner, hvor der også er mulighed for videreudvikling og implementering af løsningen.
Derudover kan den rette løsning skaleres til andre af Roskildes videninstitutioner.