Roskilde Brandvæsen

Få adgang til relevante testmiljøer med forretningsmodeller, områder, bygninger, faciliteter, udstyr, materialer, medarbejdere og brugere. I samarbejde med større organisationer, såsom Roskilde Brandvæsen med deres Water Management Center, kan du få professionel sparring og feedback fra praksis samt indsamle data, der giver mulighed for indsigt i løsningers potentiale og værdi for potentielle kunder eller brugere. På den måde får du input til videreudvikling og optimering samt en referencecase, der øger sandsynligheden for udbredelse og anvendelse af løsningen og dermed impact.

Om organisationen


Roskilde Brandvæsen dækker et geografisk område på 212 km2, fordelt på fjordkyst, områder med natur og mark, tæt bymæssig bebyggelse, erhvervsparker og områder som er under udvikling. Roskilde Brandvæsen har stor erfaring med at hjælpe borgere, når kritiske hændelser rammer og krisesituationer opstår. Det kan være i forbindelse med brandbekæmpelse og nu også beskyttelse af borgere og bygninger ved fx stormfloder og skybrud. Som led i et offentligt-privat samarbejde er der nemlig etableret et test- og træningscenter for oversvømmelsesbeskyttelse ved Roskilde Brandvæsen. Her kan beredskaber, private løsningsleverandører, videninstitutioner og borgere i fællesskab udvikle, teste og demonstrere nye mobile og midlertidige foranstaltninger, der kan anvendes i forbindelse med bl.a. skybrud og stormflod. Bassinet har en diameter på 20 meter og en højde på 180 cm, hvori der kan simuleres håndtering af forskellige oversvømmelsessituationer ved at styre vandmængde og -belastning af fysiske barrierer. Derudover kan brandvæsnet være med til at teste nye løsninger i det omkringliggende miljø som fx Roskilde Fjord.

Impact interesser

Roskilde Brandvæsens beredskabsmedarbejdere med erfaring og kompetencer indenfor forebyggelse og håndtering af vandskader er interesserede i at være med til at modne især fysiske og digitale løsninger samt uddannelseskoncepter, som kan skabe øget klimaresiliens. Det er højaktuelt i disse år, hvor vi oplever udfordringer med stigende havvand og mere ekstremt vejr.

Hjemmeside

www.brandvaesen.roskilde.dk

Kontaktperson

Kontakt Martin Thuesen på 25670123 eller martin@corolab.dk, hvis du er interesseret i at indlede et samarbejde med testmiljøet.

Cookies

Dette website bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores websted og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på websitet du finder mest interessante og nyttige. Læs vores persondatapolitik her.