Roskilde Kongrescenter skyder 2022 i gang med at gøre en forskel i VTA

Roskilde Kongrescenter skyder 2022 i gang med at gøre en stor forskel for udsatte ledige i Roskilde ved at indgå i projektet Varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Stine Eisen, chef for bæredygtighed og egenproduktion hos Roskilde Kongrescenter, udtaler:

”Hos Roskilde Kongrescenter har vi blandt andet stort fokus på den sociale bundlinje, og vi støtter op om at hjælpe sårbare der, hvor vi kan. Det er vi stolte af. På den måde harmonerer projektets fokus godt med flere af vores værdier. Vi vil gerne bidrage til at hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet og samtidig medvirke til udviklingen af en ny beskæftigelsesmodel. Det gør ikke kun en forskel for de enkelte individer at blive tilknyttet arbejdsmarkedet igen, det er også bæredygtigt for samfundet i det lange løb.”

Roskilde Kongrescenter arbejder ud fra fire bundlinjer; den økonomiske, den sociale samt bæredygtigheds,- og aktivitetsbundlinjen. Disse fungerer som pejlemærker for, om de gør det godt nok i forhold til egne ambitioner. Læs mere om kongrescentret og deres fire bundlinjer her: https://www.roskildekongrescenter.dk/fire-bundlinjer/

Skal du være med i et stærkt partnerskab om at gøre en forskel? Så kontakt Senior Projektleder Pernille Sederberg.

Projektet Varig tilknytning til arbejdsmarkedet skal i tæt samarbejde med virksomheder, Roskilde Jobcenter, videninstitutioner og socialøkonomiske virksomheder hjælpe 120 udsatte ledige i småjobs og samtidig udvikle en ny skalerbar beskæftigelsesmodel. Indsatsen er støttet af EU Socialfonden og Danmarks erhvervsfremmebestyrelse og løber i perioden marts 2021 til december 2022.

Status

Igangvaerende

Kontakt

Pernille Sederberg, Senior projektleder