Water Management Center

Få indblik i

Projektet

Se video af

Projektet

Følg med

Tidslinjen

Start Dialog

Kontakt

Om projektet


Oversvømmelser har store konsekvenser for dem, som bor i udsatte områder – både personligt og materielt. Flere byer omkring Roskilde Fjord har bare i de seneste år været udsat for seks voldsomme stormflodshændelser. I oktober 2023 var der ligeledes mange steder i Danmark, der blev ramt af store oversvømmelser som følge af stormflod og efterfølgende langvarig nedbør. Tendensen er den samme i resten af verden. Det skyldes klimaforandringer med stigende havvand og mere ekstremt vejr til følge. Dette efterlader folk i frygt og magtesløshed, men sådan behøver det ikke at være.

Som led i et offentligt-privat samarbejde bliver der nu etableret et test- og træningscenter for oversvømmelsesbeskyttelse ved Roskilde Brandvæsen. Helt konkret bliver der bygget et bassin med en diameter på 20 meter og en højde på 180 cm, hvori der kan simuleres håndtering af forskellige oversvømmelsessituationer ved at styre vandmængde og -belastning af fysiske barrierer. Centret har fem primære målgrupper:

  • Videnspersoner i form af forskere og konsulenter indenfor vandhåndtering
  • Opfindere af klimatilpasningsløsninger
  • Producenter af klimatilpasningsløsninger
  • Forhandlere af klimatilpasningsløsninger
  • Slutbrugere i form af beredskaber, virksomheder og foreninger

De vil fremover kunne få træning i brug af eksisterende løsninger eller deltage i udvikling af helt nye mobile og midlertidige foranstaltninger samt test af disse på parametre, såsom stabilitet, samlinger, udlægningstid, logistik osv. Der er stort behov for at klæde flere ordentligt på til at deltage i beredskabsindsatsen og benytte kombinationer af løsninger, som kan anvendes i den ofte lange periode, der går fra et problem er identificeret til permanente klimatilpasningsløsninger er på plads.

Strategiske partnere


Løsninger


Se to forslag til innovative løsninger, som skal videreudvikles og testes i simuleringsmiljøet her og her.

Tidslinje

  • 2018: Ideen introduceres
  • 2019: Konceptudvikling og projektering
  • 2020: Fundraising af midler
  • 2021: Første spadestik til simuleringsmiljøet
  • 2024: Ibrugtagning af test- og træningscentret

Kontaktpersoner

Udviklingschef Martin Thuesen kan hjælpe dig videre og sætte dig i forbindelse med Roskilde Brandvæsen samt øvrige relevante aktører.

Martin Thuesen
Martin ThuesenUdviklingschef+45 25670123

Presseomtale