Nyhedsbrev

Få nyheder om COROs aktiviteter direkte i din indbakke - så kan du løbende følge med i, hvordan vi på nye måder skaber nye muligheder.

Stort engagement og motivation for handling til 'Roskilde møder Verdensmålene'

27. juni 2019

Der var stor interesse blandt deltagerne, til mini-konferencen ’Roskilde møder Verdensmålene’ tirsdag den 18. juni, der kom for at få inspiration til, hvordan man integrerer FN’s Verdensmål i forretningen gennem nye partnerskaber og nye fælles projekter.

’Det handler om forretning. Vi skal gå fra CSR til kerneforretningen og inddrage verdensmålene for forretningens skyld.’ Erik Thomas Johnson, Dansk Industri

Oplægsholdere fra Dansk Industri og Dansk Initiativ for Etisk Handel delte ud af eksempler med små og mellemstore virksomheder, der formår at inkorporere verdensmålene i deres forretning og skabe en merværdi i form af differentiering på markedet, tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere samt nye afsætningskanaler eller kunder.

’Lige nu ser vi en bæredygtigheds-tsunami. De sidste 2-3 år er der sket mere end på de foregående 10 år. Verdensmålene har skabt et fælles sprog og udgør et kompas for verdens udvikling. Målene er et godt redskab til at fremtidssikre din forretning og leve op til forventninger fra kunder, medarbejdere og investorer.’ - Mikkel Stenbæk Hansen, DIEH

Roskilde Kommune, Roskilde Universitet og årets COCONF udfordringsgivere delte erfaringer og satte også ord og billeder på, hvordan de hver især omsætter verdensmålene i praksis og i partnerskaber og aktivt skaber værdi med verdensmålene:

’Verdensmålene kan bruges til at gøre ting anderledes i morgen, end vi gør i dag. Vi ser Verdensmålene som en forandringsagenda’ - Pernille Kiær, DFD

’Det er vigtigt at have et fælles sprog. Det kan verdensmålene bruges til. I delmålenes indikatorer kan man aflæse, hvordan fremskridt og succes måles’ - Lotte Foght-Sørensen, Mangor & Nagel.

’Verdensmålene er et dialogværktøj, vi har savnet.’ Elisabeth Hvas, vicedirektør, Roskilde Universitet.

Stor tak til en oplagt konferencier Lars Lindskov samt engagerede og modige paneldebattører fra Mangor & Nagel A/S, De Forenede Dampvaskerier A/S, Roskilde Festival, Rambøll, TVC Advokatfirma, IST Group og Öxneholm.

Sammen står vi stærkere, så derfor en stor tak til Roskilde Kongrescenter for at tage initiativ og bidrage til verdensmål nr. 17: ’Partnerskaber for handling’. Også tak til de andre medarrangører til 'Roskilde Møder Verdensmålene'; Roskilde Kommune, Erhverv RoskildeErhvervsforum Roskilde, Roskilde Handel og Roskilde Universitet.

Du kan stadig nå at være med på rejsen og tage verdensmålene et skridt videre sammen med andre engagerede innovatører til ’Summetræf om verdensmålene – start lokalt, forandre globalt’ den 10. september i Roskilde Kongrescenter. Tilmeld dig her.