Nyhedsbrev

Få nyheder om COROs aktiviteter direkte i din indbakke - så kan du løbende følge med i, hvordan vi på nye måder skaber nye muligheder.

SAMSKABELSE, FÆLLESSKABER OG SAMFUNDSANSVAR

28. september 2021

Fredag den 24. september fejrede vi virksomhederne, som sammen vil skabe en forskel for udsatte ledige og samtidig vækste flere bundlinjer. Det skete hos Roskilde Festival Højskolen, hvor forstander Hans Christian Nielsen bød velkommen på orange scene til en dag i CSR’s ånd, og hvor Jens Romundstad fik alle op af stolene med sine skarpe indsigter i bæredygtige omstillinger med fokus på beskæftigelse. Med udgangspunkt i konkrete cases udfordrede han deltagernes fælles forståelse af ambitionen om en bæredygtig omstilling med fokus på beskæftigelse og rettede opmærksomhed på, hvordan organisationer bør tilgå de muligheder, et fremtidigt markedsmæssigt økosystem indbyder til.
Med afsæt i De Forenede Dampvaskerier A/S’ og Enemærke & Petersen A/S’ erfaringer med at have udsatte ledige ansat, inspirererede og udfordrerede deltagerne hinanden i strategiske, taktiske og operationelle overvejelser om, hvordan de i fællesskab kan sikre varig tilknytning.

Som prikket over i’et kom Skt. Josefs Skoles børnekor forbi og sang tre vidunderlige efterårssange til glæde for hele salen.

Hele 15 virksomheder er pt. gået ind i projektet om at gøre en forskel og udvikle en ny beskæftigelsesmodel ved at ansætte udsatte ledige i småjobs: Anlægsgartner Gottlieb A/S, Burger King Roskilde, Byens Bilpleje, Café Korn, Chr. Hansen, Constructa, De Forenede Dampvaskerier, Enemærke & Petersen A/S, Hf og VUC Roskilde, Kaffe Karma, Keep Going Aps, Klimaks Rengøring, Polygon DB, Roskilde Festival og Scandic Hotel Roskilde.

Læs mere om projekt Varig tilknytning til arbejdsmarkedet her.