Nyhedsbrev

Få nyheder om COROs aktiviteter direkte i din indbakke - så kan du løbende følge med i, hvordan vi på nye måder skaber nye muligheder.

Roskilde Kongrescenter indgår i Varig tilknytning til arbejdsmarkedet

28. januar 2022

Roskilde Kongrescenter skød året i gang med at gøre en stor forskel for udsatte ledige i Roskilde ved at indgå i projektet Varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stine Eisen, chef for bæredygtighed og egenproduktion hos Roskilde Kongrescenter, udtaler: ”Hos Roskilde Kongrescenter har vi blandt andet stort fokus på den sociale bundlinje, og vi støtter op om at hjælpe sårbare der, hvor vi kan. Det er vi stolte af. På den måde harmonerer projektets fokus godt med flere af vores værdier. Vi vil gerne bidrage til at hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet og samtidig medvirke til udviklingen af en ny beskæftigelsesmodel. Det gør ikke kun en forskel for de enkelte individer at blive tilknyttet arbejdsmarkedet igen, det er også bæredygtigt for samfundet i det lange løb.”

Roskilde Kongrescenter arbejder ud fra fire bundlinjer; den økonomiske, den sociale samt bæredygtigheds,- og aktivitetsbundlinjen. Disse fungerer som pejlemærker for, om de gør det godt nok i forhold til egne ambitioner.