Nye aktuelle udfordringer er klar til COCONF19

29. april 2019

Virksomheder og offentlige organisationer stiller nu aktuelle, komplekse udfordringer som studerende, små og mellemstore virksomheder og andre relevante samfundsaktører i fællesskab kan byde ind på med innovative og bæredygtige løsninger.

I løbet af 2019 vil deltagerne indgå i et innovationsforløb, hvor de arbejder på tværs af sektorer med idéudvikling, pitches og prototyper, der i sidste ende kan realiseres på real-life platforme.

En af udfordringsgiverne er Boligselskab Sjælland, der efterlyser nye idéer og løsninger til, hvordan deres lejere får de bedst mulige forudsætninger for at sortere affald i deres hjem. Overalt i Danmark bliver der stillet krav til øget affaldssortering, og her er der bl.a. muligheder i at forbedre kildesortering i boligen. Derfor efterspørger Boligselskab Sjælland løsninger som beholdere, rådgivning og adfærdsregulerende tiltag, der kan være med til at optimere affaldssortering i almene boliger.

Roskilde Universitet, Roskilde Kongrescenter, Roskilde Kommune, Rockwool, Rambøll, Mangor & Nagel, FORS A/S og ARGO er blandt andre udfordringsgivere, som byder op til nye partnerskaber og nye muligheder, der også indtænker Verdensmålene.

Følg med her på hjemmesiden, hvor udfordringerne bliver offentliggjort løbende.

Hvis du vil vide mere om udfordringerne og COCONF forløbet, så kontakt projektleder Katja Søgård Johansen på katja@corolab.dk