Nyhedsbrev

Få nyheder om COROs aktiviteter direkte i din indbakke - så kan du løbende følge med i, hvordan vi på nye måder skaber nye muligheder.

Innovationsdistrikt Sjælland

29. maj 2019

Vi fejrer bevillingen fra Region Sjælland og EU-finansieringen på i alt 22 mio. DKK til projektet Innovationdistrikt Sjælland. Med projektet sættes CORO på landkortet som knudepunktet for innovation, hvor løsninger udvikles og afprøves i real-life testplatforme. Med vidensinstitutionerne DTU, PH Absalon, ZEALAND samt Roskilde Universitet og i samarbejde med virksomheder fra regionen skabes kommercielle løsninger, som kan bidrage til at løse nogle af de samfundsudfordringer, vi står over for. CORO-sekretariatet vil facilitere og understøtte innovationssamarbejderne helt fra matchmaking til test og validering hos en potentiel markedsrepræsentant, som kan være med til at kvalificere og markedsmodne løsningerne.

Vi er begejstrede for, at vi med projektet Innovationsdistrikt Sjælland har skabt det regionale knudepunkt for innovationssamarbejder, hvor ideer kan udvikles og testes på real-lifeplatforme og hvor vi har opnået en bevilling, hvor virksomheder kan opnå tilskud til at afsætte ressourcer til at udvikle nye løsninger.

Vil du høre mere om dine muligheder for at få tilskud, så tag fat i COROs direktør Karolina E. Osipowska på mail: karolina@corolab.dk.