Nyhedsbrev

Få nyheder om COROs aktiviteter direkte i din indbakke - så kan du løbende følge med i, hvordan vi på nye måder skaber nye muligheder.

Digital udvikling i byggebranchen

27. februar 2019

CORO er sammen med Roskilde Tekniske Skole, Hansenbergs Xhouse, Den Jydske Håndværkerskole, Videnscenter Håndværk - Bæredygtighed, Klimarenovering & Byggeri, Learnmark Horsens og Byggeriets Uddannelser ved at afdække byggebranchens aktuelle status og behov med hensyn til anvendelsen af nye teknologier.

Undersøgelsen skal give viden om de muligheder og barrierer, der er ved brugen af de nye teknologier – i dag og i de kommende år. Det sker for at kunne komme med anbefalinger til efteruddannelsestiltag målrettet håndværkerne, så de i højere grad kan indfri og imødekomme krav fra bygherrer fx ved kommunale udbud.

CORO har gennemført interviews, lavet en workshop for leverandører og rådgivere, været ude på byggepladser for at snakke med håndværkerne, deltaget i messer, lavet kvantitative undersøgelser, og det næste tiltag afholdes sammen med Roskilde Kommune under deres udbudsrunde ’Håndværkermødet 2019’.

Stay tuned og læs vores anbefalinger, som bliver offentliggjort indenfor de næste måneder...