Byd velkommen til Lundgrens, COROs nye medlem


Advokatpartnerskabet Lundgrens tilbyder rådgivning, der gør en forskel og har bl.a. fokus på at hjælpe danske små og mellemstore virksomheder på tværs af alle brancher med at opnå investeringer til virksomheders udvikling af fremtidens løsninger.

”Lundgrens er medlem i CORO, Co-lab Roskilde, da vi har en klar ambition om at styrke innovative virksomheders udviklingsmuligheder og gøre det enklere for interesserede investorer at få kontakt med virksomhederne. Her ser vi CORO som en spændende platform, hvor vi kan hjælpe innovative virksomheder allerede tidligt i udviklingsfasen”, fortæller partner Michael Alstrøm.

Lundgrens har bl.a. etableret et team for investormodning, som kan understøtte de mange danske virksomheder, som bidrager aktivt til udviklingen af fremtidens løsninger. Flere af dem har et stort potentiale for vækst og international skalering af deres forretning, men mangler den fornødne kapital og platform til at føre det ud i livet – og her vil Lundgrens gerne støde til!

Vil du høre mere? Så kontakt COROs direktør Karolina E. Osipowska på karolina@corolab.dk og læs mere om Lundgrens her.