Nyhedsbrev

Få nyheder om COROs aktiviteter direkte i din indbakke - så kan du løbende følge med i, hvordan vi på nye måder skaber nye muligheder.

Årets udfordringsgivere efterlyser bæredygtige løsninger fra dig på spændende, samfundsmæssige udfordringer!

29. maj 2019

For tredje år i træk kickstarter CORO innovationsforløbet COCONF19 med Kick Off og COmesse i Roskilde Kongrescenter den 10. september. Innovationsforløbet samler virksomheder, offentlige organisationer og videninstitutioner, der på tværs af brancher skaber nye løsninger i nye samarbejder på aktuelle udfordringer.

Boligselskabet Sjælland stiller med udfordringen ’Nem, effektiv og fleksibel affaldssortering i alle hjem’.Overalt i Danmark bliver der stillet krav til øget affaldssortering. Boligselskabet Sjælland vil gerne støtte op om dette og sikre at lejere har de bedst mulige forudsætninger for at sortere affald i deres hjem.

Arbejdsmarkedet er i vækst i Danmark samtidig med, at manglen på arbejdskraft stiger. Derfor er det nødvendigt at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til dem, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. For at løfte samfundsudfordringen i fællesskab, efterspørger Jobcenteret i Roskilde kommune løsninger til, hvordan vi sammen skaber nye jobmuligheder og fleksibilitet på arbejdsmarkedet for udsatte borgere?

ROCKWOOL får leveret meget byggemateriale i plast forpakning på byggepladserne. Der er en stor miljømæssig gevinst ved at indsamle og genbruge plasten på byggepladsen, og derfor vil ROCKWOOL gerne have bud på hvilke løsninger, der skal til, for at det kan sikres.

Roskilde Universitet har over 10.000 mennesker deres daglige gang. Hver enkelt tager mange ’ressourcebeslutninger’ i løbet af en dag – men er det muligt at træffe beslutninger, som er mere bæredygtige? Roskilde Universitet efterspørger løsninger til, hvordan de blandt andet kan mindske CO2-aftrykket og fordre genbrug gennem bæredygtige adfærdsændringer blandt studerende og medarbejdere på Campus.

Tidens tendens er, at danskerne søger nye, anderledes og klimavenlige måder at bo på – og selve det at deles vinder frem. Derfor søger Rambøll og Mangor & Nagel Arkitekter analyser på tendenserne og koncepter for nye, innovative boformer og byfællesskaber.

Der er et stort miljømæssigt og økonomisk potentiale i affaldssortering og genanvendelse, men meget affald og over 140 mio. dåser og flasker havner stadig i skraldespanden eller i naturen. Derfor stiller ARGO og Dansk Retursystem sammen udfordringen om, hvordan danskerne kan blive endnu bedre til at sortere pant og affald, så vi kan genanvende endnu mere.

Læs mere om de enkelte udfordringer på her og se, hvordan du kan deltage i COCONF innovationsforløbet.