Nyhedsbrev

Få nyheder om COROs aktiviteter direkte i din indbakke - så kan du løbende følge med i, hvordan vi på nye måder skaber nye muligheder.

23.02.21: Sammen gør vi en forskel: Stort samarbejdsprojekt har modtaget bevilling

23. februar 2021

Projektet ”Varig tilknytning til arbejdsmarkedet” støttes med 9 mio. kr., og
projektet kører i 2021 og 2022. Borgere i Roskilde, som er langt fra arbejdsmarkedet, vil kunne se frem til en hjælpende hånd gennem projektet. Her vil 120 borgere blive matchet med virksomheder og få muligheden for et kompetenceløft, komme i ordinær beskæftigelse og derigennem blive hjulpet til at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette sker i et nyt samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder, uddannelsesinstitutioner, borgere og Jobcenter Roskilde og koordineres af CORO, Co-lab Roskilde.

Det var et stort forudgående arbejde, der bar frugt, da vi den 10. februar fik at vide, at projektet ”Varig tilknytning til arbejdsmarkedet blev støttet med godt 9 mio. kr. af Danmarks Erhvervsfremmestyrelse. 

 

I projektet skal vi arbejde med opkvalificering af de deltagende virksomheder via videndeling om mangfoldighedsledelse, såkaldte Buddyordninger og ambassadørroller ligesom de deltagende borgere får mulighed for at blive opkvalificerede gennem skræddersyede forløb, der sikrer det bedste match mellem borgeren og virksomheden.  

Vi får mulighed for både at gøre en forskel for mange af de ledige, som virkelig trænger til en håndsrækning, og samtidig at bistå virksomheder, med behov for arbejdskraft, med at finde deres fremtidige medarbejdere. Jeg er særligt glad for den meget brede opbakning projektet har blandt erhvervsliv, socialøkonomiske virksomheder og de lokale uddannelsesinstitutioner. Det er dejligt at opleve, hvor stor viljen er i Roskilde Kommune til at stå sammen om at løse denne udfordring, siger borgmester Tomas Breddam.

Ideen til det nye projekt kommer fra Jobcenter Roskilde, der sammen med CORO, Co-Lab Roskilde og en lang række virksomheder og videninstitutioner, har udviklet projektet.   

Allerede inden opstart har Roskilde-projektet tilsagn fra mere end ti lokale virksomheder, der ønsker at bakke op og deltage i indsatsen. En af de lokale virksomheder, der har meldt sig, er Chr. Hansen, som allerede arbejde med diversitet og mangfoldighed.  

CORO, Co-Lab Roskilde har stået for samarbejdet med virksomhederne – og sådan kommer det til at forsætte: 

”Vi skaber mulighed for, at både virksomheder og borgere bliver klædt på til at møde hinanden gennem skræddersyede forløb. Projektet skal tage udgangspunkt i de aktuelle lokale jobåbninger. Mens borgeren er i ”småjob”, arbejdes der på at opbygge de nødvendige kompetencer hos borgeren ud fra virksomhedens/branchens behov. Vi skal med andre ord sikre, at der bliver lavet gode matches”, siger direktør i CORO, Co-lab Roskilde Karolina E. Osipowska. 

 

Projektet afsluttes og evalueres med udgangen af 2022. 

 

Projektet har fået opbakning af og er udviklet i samarbejde med: CORO, Co-lab Roskilde, Roskilde Kommune, RUC, PH Absalon, ZEALAND, Clavis, ZBC, Roskilde Tekniske Skole, VUC, ARGO, Beredskabet, Boligselskabet Sjælland, Chr. Hansen, De forenede Dampvaskerier, Erhvervsforum, Gotlieb, JKS, Klimaks, Landskaberne, Keep going, Kaffe karma m.fl.