Inspirationsarrangement 'Techfix & Chill'

23. juni 2020

Løser teknologien med tiden alt, og betyder det, at vi nu kan læne os tilbage og vente på, at samfundets problemer bliver løst?

Gå ikke glip af årets online event via live stream fra skoven, når CORO, Co-lab Roskilde giver dig inspirationsarrangementet ’Techfix & Chill’.

Her inviterer vi dig med i debatten om, hvilke forandringer vi vil se i forskellige brancher som følge af Covid-19, og du vil blive præsenteret for innovative teknologiske løsninger såsom Prepping Robot, Mental Shower og oplægsholdernes revolutionerende opfindelse.

Silicon Valley er det globale centrum for innovative tech-virksomheder og iværksættere. Med Sara Naseri og Søren Therkelsen live derfra og med udgangspunkt i deres nyeste opfindelse, byder vi på et fantastisk spændende inspirationsoplæg om, hvordan samarbejde med de rette partnere og anvendelse af forskellige teknologier kan åbne op for helt nye perspektiver og muligheder – hvis ellers brugerne er med på den.

Som blot 16-årig opfandt Sara et unikt nanokemisk molekyle og har siden udtaget flere patenter. Hun er blevet kåret som årets kvindelige iværksætter, er uddannet læge samtidig med at hun opbygger to teknologiske virksomheder i USA.

Søren blev iværksætter som blot 13-årig, hvor han inden den første .com-boble var en yderst succesfuld internet-pirat. Søren har stiftet 5 virksomheder og hjulpet mere end 100 teknologiske virksomheder til Silicon Valley.

Få indspark til dit innovationsarbejde og bliv aktiveret til den mest hyggelige COsurprise, som du ikke ønsker at gå glip af!

TILMELDINGSFRIST: mandag 8. juni 2020 kl. 15.00

Tid: Tirsdag d. 23. juni 2020, kl. 10.45 - 12.30

Sted: Virtuelt møde [ live stream ]

Program: Se programmet her