COconference20 - vær med til et brag af en fest!

20. november 2020

OBS: Der er lukket for tilmelding. Kontakt phillip@corolab.dk, hvis du er interesseret i en tilmelding.

Den 20. november kl. 12.30-15.30 løber årets virtuelle fest, COconference20, af stablen, og du er inviteret med! På dagen vil morgendagens løsninger blive hyldet og sammen bliver vi inspireret til, hvordan Verdensmålene anvendes i praksis. Mød nytænkende innovatører og hør hvordan ARGO, Boligselskabet Sjælland, Erhvervsforum Roskilde, Fors, JKS, ROCKWOOL, Roskilde Kongrescenter og Roskilde Kommune arbejder med FNs Verdensmål.

Tilmeld dig årets virtuelle fest, COconference20, her senest d. 13. november.

Grib chancen for at udvide dit netværk på tværs af sektorer over virtuelle snakke og vær med til at fejre, at vi sammen finder løsninger, der kan bidrage til at nå FN’s Verdensmål. Glæd dig at blive budt op til dans, når Roskildes Borgmester Tomas Breddam og serieentreprenør Tine Thygesen indtager den virtuelle talerstol. Med hver deres perspektiv, inddrager de dig i, hvorfor der skal to til tango for at skabe bæredygtig innovation. Festen dirigeres af Bo Jørgensen, Direktør for Boligselskabet Sjælland, og måske programmet også byder på nogle forbudte dansetrin.

Vi glæder os til at se dig!

Tid: 20. november 2020, kl. 12.30 - 15.30

Sted: Virtuelt

Program: Festprogram for COconference20

COCONF20 skaber nye partnerskaber mellem virksomheder, offentlige organisationer og videninstitutioner med nye bæredygtige løsninger til gavn for samfundet. Arrangementet er støttet af EU’s Regionalfondsmidler

OBS: Udvalgte løsninger inviteres til at pitche deres løsninger online fra kl. 10.00.