Fremtidens bæredygtige bolig

Fremtidens bæredygtige bolig

Boligselskabet Sjælland bygger nyt og renoverer for omkring 1 milliard kroner om året. Med en forkert tilgang eller forkerte komponenter i arbejdet, kan der potentielt laves bæredygtighedsfejl for hele summen af penge, altså potentielt 1 milliard kroner. De er derfor nødt til at tænke bæredygtighed ind i hele organisationen, herunder arbejdet med byggeri og drift fra start til slut. Drømmen er, at de boliger og ydelser, som leveres til beboerne, er af høj bæredygtig kvalitet.

Hvordan sikrer Boligselskabet Sjælland, at de, når der tales implementering af bæredygtige løsninger i nybyg, renovering og drift, har noget konkret og håndgribeligt, som alle kan forholde sig til? Det skal være letforståeligt og nemt at formidle, så det kan sprede sig som ringe i vandet i Boligselskabet Sjælland som organisation.

Boligselskabet søger konkrete og gennemskuelige løsninger med fokus på innovation og nye sammenhænge i løsningen. Forslaget skal favne både nybyg og renovering – og eventuelt sammensætte kombinationer af løsninger. Tænk relationen mellem arbejdsopgaverne ind, så processer kan slås sammen og der dermed reduceres dobbeltarbejde.

Nedenstående løsningsskabelon skal benyttes i forbindelse med løsningsforslaget. Forslag der ikke anvender løsningsskabelonen vil ikke komme i betragtning.

Til den rette løsning tilbyder Boligselskabet Sjælland sparring med bæredygtighedspanelet inkl. præsentation for beslutningstagere i organisationen, test af løsningen og fremtidigt samarbejde i form af mulige projekter.

Hør Bo fra Boligselskabet Sjælland fortælle mere om udfordringen HER.

Download uddybende om casen HER
Download valgfrit løsningsformat HER (powerpoint) eller HER (word)

Challenger

Boligselskabet Sjælland

FN Verdensmål

7, 11, 12, 17

Event

COCONF21

Sådan gør du

Tilmeld dig workshoppen d. 30. september for indledende dialog med udfordringsgiver. Indsend løsningsforslag senest d. 2. november til info@corolab.dk. Deltag i COconference21 – et brag af en fest d. 25. november og vær med til at fejre morgendagens løsninger.