Mental Shower

Lys, luft og temperaturer er i fokus i projektet Mental Shower. Gennem verdens første tekniske armatur, der kombinerer temperatur-, ventilations- og lysteknologi i en enhed forbedres mikromiljøer.

Løsningen


Mental Shower er verdens første tekniske 3-i-1-armatur, der kombinerer temperatur-, ventilations- og lysteknologi. Mental Shower forbedrer mikromiljøet, dvs. eksempelvis bakterie- og virusflora, hvilket tilgodeser både helbred, velvære og miljø gennem med høj luftkvalitet og dagslysreguleret belysning. Armaturet forbindes til en intelligent styringsenhed, som kan tilgås gennem en app, der opsamler og bearbejder data for at give den bedste oplevelse af indeklimaet. Armaturet er testet i DTUs laboratorium med realistiske dagligdagsopstillinger samt hos Zealand – Sjællands Erhvervsakademi.

Hvornår

December 2019 – august 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

Vent2U
Climaid
Danfoss
DTU
KE Fibertec
Fischer Lighting
Zealand

Udfordringen

Indbyggere i den vestlige verden tilbringer ca. 90% af deres liv indendørs. Rumluft er 2 til 10 gange mere forurenet end udeluften. Det afhænger helt af bygningens ventilation ift. effekt, materialevalg, aktivitet, vira og rengøringen mm. Endvidere kan der være skjulte aktiviteter i konstruktionen som spredes gennem omrørt luft i lokalet. Det dårlige indeklima belaster helbredet, fokus og humør samt eksempelvis elevers indlæringsevner.

Mental Shower skaber et bæredygtigt, naturligt og godt mikromiljø med høj luftkvalitet og dagslysreguleret belysning. Mental Shower anvender mindre luft for at skabe høj luftkvalitet end traditionelle systemer. Det er på baggrund af, at luften bliver blæst direkte ind i de zoner, hvor personerne trækker vejret, og ikke opblandes i særlig stor grad med den gamle, brugte luft. Samtidig giver Mental Shower mulighed for “personligt indeklima” hvor temperatur, luft og lys tilpasses det enkelte individ med henblik på denne helbred og med anbefalinger ved fx. hovedpine eller koncentrationsbesvær gennem styrings app’en.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Water Management Center

Nyt test- og træningscenter hos Roskilde Brandvæsen der hjælper med håndteringen af klimarisici. Centeret klæder professionelle og borgere på til at kunne håndtere bl.a. skybrud og stormfloder. Sammen afprøver og demonstrerer vi især mobile og midlertidige løsninger. 

Løsning


Vi etablerer et nyt test- og træningscenter for oversvømmelsesbeskyttelse, hvor beredskaber, private løsningsleverandører, videninstitutioner og borgere i fællesskab udvikler, tester og demonstrerer nye mobile og midlertidige foranstaltninger, der kan anvendes i forbindelse med bl.a. skybrud og stormflod.

Konkret anlægges der et simuleringsmiljø med forskellige vandhøjder, der kan benyttes til udvikling og udstilling af såvel eksisterende som nye løsninger – med involvering af professionelle og frivillige brugere. Gennem udbud af kurser og testforløb vil vi bidrage til at sikre borgere, byggeri og infrastruktur mod vandskader på nye måder og mere effektivt end hidtil. Ved at opbygge og udbrede viden og kompetencer i forhold til at anvende løsninger, der virker her og nu, kan vi skabe tryghed og forbedret livskvalitet blandt borgere i udsatte områder.

Hvornår

Marts 2018 – medio 2024

Projektbevilling

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

Roskilde Brandvæsen
Roskilde Kommune
Østifterne
Environment Solutions
Holbæk Kommune
Region Sjælland
Jensens Entreprise
IBF
Norsyn
DESMI
Industri Beton
BWT
Anlægsgartner Gottlieb
CLEAN
Instalight ApS

Udfordringen

Vi oplever flere og mere voldsomme oversvømmelseshændelser med vandskader, som koster mange milliarder kroner at udbedre og har høje socioøkonomiske omkostninger. Se mere om konsekvenserne af bl.a. stormen Bodil ved Jyllinge Nordmark her:

DR – efter skandalen

Projektstatus

Projektet har kørt fra marts 2018 og forventes afsluttet med ibrugtagning af simuleringsmiljøet april 2024. Aktuelt er anlægsarbejdet i gang, ligesom der arbejdes på udvikling af fremtidige aktiviteter og ydelser målrettet forskere, konsulenter, opfindere, producenter, forhandlere og slutbrugere af klimatilpasningsløsninger.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering

Begroninger på genbrugte materialer

I projektet dyrkes begroninger med lav, alger og mos. Begroningerne bliver dyrket vha. LED-teknologi på et vækstmedie af nye eller genbrugte materialer, som siden kan bruges på eller omkring bygninger.

Løsningen


Begroninger på genbrugte materialer er et koncept, der består i at dyrke begroninger med lav, alger og mos. Begroningerne bliver dyrket vha. LED-teknologi på et vækstmedie af nye eller genbrugte materialer, som siden kan bruges på eller omkring bygninger. Projektet udvikler produkter, som i fremtiden kan bruges til at udføre økosystemtjenester, gøre byggede miljøer æstetisk attraktivt – og det er nemt at vedligeholde. Begroningerne kan til en vis grad optage CO2 fra luften, reducere partikelforurening, bidrage til biodiversitet, forlænge levetiden af materialer og akustikregulere. De grønne miljøer, som begroningerne skaber, har en beroligende og afstressende effekt på de mennesker, som befinder sig i de grønnere omgivelser.

Hvis vi som mennesker kan dyrke og styre begroninger, kan vi udvikle en række produkter med begroninger på. Vi designer og udvikler prototyper af lavbegroninger til fx tage og facader. Prototyperne bliver analyseret og evalueret af relevante brugere, mulige producenter, bygherrer og gartnere.

Hvornår

Juni 2019 – maj 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

DTU – Danmarks Tekniske Universitet
Mangor & Nagel Arkitekter
ROCKWOOL International A/S
Roskilde Tekniske Skole
Sustainia Green Solutions

Udfordringen

Begroninger på genbrugte materialer kan være med til at forebygge udfordringer med bl.a. urban heat island effect. Urban heat island effekt er, når et urbant miljø er betydeligt varmere end de omgivende områder på baggrund af menneskelige aktiviteter. Projektet udsprang af COCONF18, hvorefter 16 forskellige organisationer har bidraget med viden omkring plantevækst, det byggede miljø, bæredygtighedsprofil og markedspotentialet.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test

Klimaknappen

Klimaknappen er en intelligent styringsenhed, der mindsker energiforbruget i almene boliger. Knappen kan bruges af beboerne til at regulere varmen i hjemmet og holder samtidig varmeforbruget på det laveste niveau – uden at beboeren kommer til at fryse.

Løsningen


Klimaknappen er en intelligent styringsenhed, der mindsker energiforbruget i almene boliger med udgangspunkt i beboerens termiske komfort. Når beboeren fryser, trykker de på Klimaknappen, som automatisk justerer varmen gennem den intelligente styringsenhed. Data lagres anonymt og anvendes i styringsenhedens algoritme, så varmeforbruget holdes på det laveste niveau, uden beboeren oplever at fryse. Løsningen forventes at kunne reducere energiforbruget med 15%. Enheden testes hos Boligselskabet Sjællands beboere. ​

Hvornår

August 2019 – maj 2022

Corolabs rolle

Facilitator

Kontaktperson

Martin Thuesen
Udviklingschef

Hvem

Climaid
NorthQ
DTU – Danmarks Tekniske Universitet
Danfoss
Boligselskabet Sjælland
Fællesbageriet

Udfordringen:

40% af den vestlige verdens energiforbrug kommer fra bygninger. Energiforbruget går til fx opvarmning, køling, belysning og ventilation. Vi forventer, at Klimaknappen kan reducere energiforbruget i bygninger med 15%. Løsningen giver en årlig besparelse på 190.000 kr. i en bebyggelse med 172 lejemål med et årligt forbrug på 1.810.000 KWh og 1.268.000 kr./år. Løsningen mindsker ligeledes de materielle og helbredsmæssige omkostninger, der opstår ved skimmelsvamp sanering.

Tidslinje

  • Udfordring/Idé
  • Matchmaking
  • Udvikling
  • Test
  • Videreudvikling
  • Implementering